Hej

Er du bevidst om, hvad medarbejdere i lige præcis din faggruppe kigger efter hos deres næste arbejdsgiver? Selvom vi ser generelle tendenser blandt danskernes ønsker til deres næste job, så er der helt tydeligt præference-forskelle mellem de mange forskellige fagområder, vi har listet op nedenfor:

Salg, kommunikation og marketing
IT
Økonomi, finans, jura og forsikring
Ingeniører
HR, administration, kontor, logistik og indkøb
Social og sundhed (Læger, sygeplejersker m.m.)
Undervisning (lærer, pædagog, forskning m.m.)
Håndværk og produktion

De gode kollegaer
Vi vil have en klar fornemmelse af, hvem vi skal dele 37 værdifulde timer om ugen med: Hvem er de? Hvad arbejder de med? Hvorfor arbejder de hos jer? Hvad synes de er godt (og mindre godt) ved at arbejde hos jer? Hvordan er de sociale sammen med kollegaerne?

Du kan give mange tiltrængte svar ved at inddrage virksomhedens kollegaer i større dele af rekrutteringsprocessen. Præsentér kollegaerne i jeres stillingsopslag, lav en video med dem, tag dem med til første og/eller anden samtale og fremhæv dem mere på andre kommunikationskanaler, fx jeres sociale medier og karriereside på hjemmesiden. Morten Ballisager har sat nogle flere ord på det vigtigste punkt på danskernes ønskeliste:

"Mange virksomheder kan opnå en employer branding-fordel ved at skubbe kollegaerne / medarbejderne lidt længere frem i den eksterne fortælling om arbejdspladsen. Giv et reelt indtryk af, hvilke kollegaer man kan se frem til og øg dermed antallet af ansøgere, der matcher kulturen. Så enkelt kan det siges."

Work / life balance
Fritid betyder mere og mere for danskerne, og det er blevet tydeligt to steder i årets Kandidatanalyse:

Work/life-balance var nummer 4 på ønskesedlen til den kommende arbejdsplads i 2019, men i 2020 er det ønske stormet helt op på en andenplads.
Et andet tal fra undersøgelsen viser, at halvdelen af danskerne maksimalt vil pendle 30 minutter (hver vej) på job.

Danskernes fritid er m.a.o. blevet kostbar, og som virksomhed kan I gøre den tendens til et "tiltrækningsaktiv". I kan fortælle, hvordan I tager aktivt del i at understøtte denne balance, og har I fleksibilitet i form af hjemmearbejde, fleksible mødetider m.m. (det anbefaler vi, at I har), så fortæl det. Morten Ballisager har sat nogle ord på "årets højdespringer":

"Vi er inde i en stille revolution på arbejdsmarkedet. Mange danskere er de seneste år blevet konfronteret med de omkostninger, som et krævende arbejdsliv kan have. Det kan være naboen, der er gået ned med stress, broderen, der mistrives i et bjerg af opgaver eller en kollega, der er ved at knække pga dobbeltpres fra arbejde og familie. Vi begynder simpelthen at spørge os selv – er det egentlig det værd. Derfor stiger arbejdspladser med fokus på "work/life balance" i jobsøger-popularitet, og Coronakrisen har helt sikkert kun forstærket denne eftertænksomheds-trend."

En god løn
Selvom der er mange "bløde ønsker" i toppen af ønskelisten, ligger den gode gamle løncheck alligevel med i top3. Lige siden Frederick Herzbergs to-faktorteori har man inden for arbejdspsykologiens verden diskuteret, om lønnen er en hygiejnefaktor (vedligeholdelsesfaktor, der skaber utilfredshed, hvis den fjernes/begrænses) eller en decideret motivationsfaktor, der skaber tilfredshed i vores job. Én ting er i hvert fald sikkert, bedømt ud fra Kandidatanalysens tal: Løn er en stor motivationsfaktor, når vi kigger efter nyt job. Og derfor bør I overveje følgende omkring løn, når I rekrutterer:

Hvordan ligger jeres generelle lønniveau ift. resten af branchen?

Er der nogle specialist- eller lederstillinger, hvor I gerne vil være blandt de lønførende?
Bruger I provisionsløn? Har I overvejet, om I kunne bruge det mere ved nogle stillinger?
Hvad kan I tilbyde som en del af den samlede lønpakke – gode udviklingsmuligheder, pensionsforhold, personalegoder eller noget fjerde?
Får I forklaret potentielle medarbejdere, hvad den samlede lønpakke består af?

Kigger vi på forskelle mellem privatansatte og offentligt ansattes ønsker til deres næste arbejdsgiver, er der flere interessante forskelle:

Løn betyder meget mere for privatansatte end offentligt ansatte.
Gode kollegaer betyder mest for offentligt ansatte.
Sikkerhed i jobbet, gode værdier, et godt brand og kvalitetsprodukter er en tand vigtigere for privatansatte, når de skal skifte job.
Til gengæld vil offentligt ansatte gerne udrette noget meningsfuldt for samfundet og have indflydelse.