Sommeren må gerne have fuld skrue på selvforkælelsen lige fra morgenstunden - for eksempel med arme riddere (der ikke er så arme endda) og masser af friske bær. Foto: Maria W. Nørregaard. Kære Læser Måske drømmer du ligesom jeg en fortorvscafé i Sydfrankrig, hvor jeg rosévinen dugger i glasset og gaflen rammer en fransk klassiker: salade nicoise. Men selv om du er langt fra Middelhavet og det støvede bløde lys i syden, kan du sagtens trylle den frem herhjemme. Du får opskriften her. Det er nu tomaterne for alvor begynder at smage af tomater – solmodne og saftige – og ikke af kønsløst køleskab, som de gør det meste af året. Solmodne tomater er et måltid i sig selv, men de bliver heller ikke ringere af at blive brugt som fyld i en rigtig sommertærte. Sommer er der også i Kysters kartoffelsalat. Nye kartofler er vidunderligt velsmagende og med varmrøget laks har du den perfekte frokost eller aftensmad til at tage med på picnic. Sommer er også tiden hvor du lave din egen mad helt fra bunden ved selv at fange råvarerne. For eksempel med Claus Meyers strandkrabbebisque. Langs de danske kyster er der nemlig muligt at fange krabberne selv, men du kan selvfølgelig også bare gå til din fiskehandler. Jeg håber at denne uges regn, blæst og ret efterårsagtige vejr bliver fortrængt af et pænt højtryk og sommerlige temperaturer, så der kan blive fyret op i grillen igen. Så vil jeg smide en grillkotelet på og spise den med en sommerlig salat til. En formidabel afslutning på aftenen kunne være koldskål – og vil du tage den til nye højder kan du jo lave den om som milkshakekoldskål, der både et hit hos voksne og børn. Sommermorgener har for det meste en anden rytme. Enten fordi du har ferie eller tempoet er lidt lavere og der dermed et tid til en solid morgenmad. Jeg drømmer om french toast med masser af friske bær og en mættende omgang æg med spinat og parmesan, når min ferie begynder. Og det er faktisk lige om lidt. Derfor er der kun tilbage at sige rigtig god sommer. Jeg er tilbage i august med meget mere mad. Indtil da ønsker jeg dig en rigtig god ferietid med masser af jordbær, nye kartofler og sprøde salater til. |
|
|
MEST LÆSTE DE SIDSTE 24 TIMER |
|
|
|
|
|