I november-bladet kan du også læse om forpartproblematikker hos det unge føl, når dyrlæge og osteopat Andrea Louise Nissen ser nærmere på føllets forpart, og hvordan dennes asymmetri kan udfordre funktionaliteten hos ridehesten. Grundlaget for ridehestens symmetri i forparten lægges allerede i føllet og den unge hest. De fleste ryttere kender til, at deres hest er lettere, smidigere eller stærkere på den ene volte i forhold til den anden. Alle dressurryttere vil gerne have lige gode point i øvelser til højre som til venstre, og springryttere har fordel af at kunne lave lige gode vendinger til højre som til venstre, og at hesten kan sætte af og lande lige godt i højre såvel som venstre galop. Andrea gennemgår her de forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til kranie, tænder, kæbe, hals, koder og hove mv., og hvad man med bl.a. godt management, tandlæge, smed og behandler kan gøre for, at føllet eller den unge hest udvikler sig til den bedst mulige ridehest. |