Nyt magasin ude nu: Februar

Det nye Ridehesten-magasin, februar 2023, er nu på gaden med masser af spændende og forskelligt indhold. Noget af det, vi i redaktionen særligt synes skal fremhæves, er dyrlæge Susanne Albæk Koldings artikel om ibrugtagning af den unge hest.

Det er uden tvivl et omdiskuteret emne, hvornår det rigtige tidspunkt er at sætte den unge hest i gang med træningen, og der er meget forskellige kulturer indenfor de forskellige hestesportsdiscipliner. I væddeløbssporten konkurrerer man eksempelvis med heste helt ned til 2-års alderen, mens man i dressurverdenen først må starte stævner, når hesten er fyldt fire år.

Tidspunktet for opstart af træning kan potentielt have stor betydning for hestens holdbarhed i sporten, og selvom det måske er kontroversielt for mange, så viser forskning, at tidlig ibrugtagning ved 2-3-års alderen øger holdbarheden, mens sen ibrugtagning forringer hestens holdbarhed.
Susanne Albæk Kolding giver dig her den grundige gennemgang af, hvorfor det hænger sådan sammen.

Køb det nye magasin

Hvad tænker du om kloning af heste?

Den dansk/amerikanske Grand Prix-dressurrytter Charlotte Jorst har fået klonet sin tophest, og det er der kommet de tre hingsteføl Nintendo Switch, Nintendo 64 og Super Nintendo ud af. Klonerne er et syn for sig. Foto: Alesandra Leckie

I denne måneds magasin bringer vi også vinderen af artikelkonkurrencen, som kørte på Ridehesten.com i efteråret.

Sita Ramchandra Kotnis har skrevet artiklen ”Kloning af heste: Bioteknologi, avl og følelser”, hvor hun har undersøgt det fænomen, at ryttere kloner deres heste. Hun har taget udgangspunkt i Charlotte Jorst, der bl.a. har lavet kloner af sin tophest Kastel's Nintendo e. Negro/Monaco, og har desuden snakket med Steen Bo Larsen, som er reproduktionsdyrlæge på Højelse Hesteklinik, samt diskuteret sagen med Lone Bøegh Henriksen, som driver stutteriet og hingstestationen HP Horses.

I artiklen kan du også blive klogere på, hvordan man egentlig kloner en hest, og hvad eksempelvis FEI, World Breeding Federation for Sports Horses og Dansk Varmblods holdning er til kloning. Måske det kommer til at sætte gang i nogle tanker hos dig?

Du finder den spændende artikel her

I denne måneds magasin får du:

På forsiden af denne måneds magasin er, fristes man til at sige, selvfølgelig plakaten for Dansk Varmblods Hingstekåring 2023, for nu nærmer vi os stille og roligt årets helt store hestebegivenhed i Herning.

Mød årets testryttere!
Noget af det, du blandt andet kan glæde dig til, er unghestechampionaterne i henholdsvis dressur og springning. I år bliver det særligt interessant, for to nye rytterprofiler melder klar til at teste de unge heste, og det er ikke hvem som helst! Derfor kan du selvfølgelig læse i magasinet om, hvad henholdsvis Cathrine Laudrup-Dufour og Rolf-Göran Bengtsson glæder sig til ved at være testryttere på dressur- og springhestene i år, og hvordan de har tænkt sig at teste hestene og formidle det til publikum.

Udover de ovennævnte artikler finder du i februar-udgaven af magasinet Ridehesten bl.a. følgende:

  • Folingsforberedelse: Hoppen foler, er du klar?
  • Forældreopbakning og -involvering – hvor meget og hvor lidt?
  • Profiler af rytter Philine Brunner og avlerne bag Eltonheste
  • Dressurvinder af 35-dages testen i ridning hos VM-rytter
  • Årets gang på stutteriet med L Horses
  • Indblik i årets oldenburgerhingstekåring
  • Bliv klogere på WBFSH’s ranglister
  • Avlsfaglig beretning fra avlskonsulent Karina Christiansen
  • Lær fra UVM-vinder Victoria Vallentin – del 2

Og selvfølgelig meget mere end det!

Er der noget af dét, du lige står og har brug for i din hverdag med hesten, eller som du synes kunne være spændende at lære om, så finder du magasinet Ridehesten i din lokale rideudstyrsbutik, som e-magasin eller på vores hjemmeside.

Få februar-magasinet leveret lige til døren
Annonce
Facebook
Instagram
YouTube
Website
Email
Copyright © 2023, Wiegaarden Media All rights reserved.

Vores mailadresse er:
info@ridehesten.com






This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ridehesten · Blåkildevej 15 · Hobro 9500 · Denmark