Lørdag d. 8. april 2017 var AAGAARD med til en af de tre årlige træningslejre sammen med Team Veteran. Til disse træningslejre træner veteranerne op til marathonløbet i Washington. Under træningslejren fik Team Veteran overrakt en donation på hele 270.000 kr. af AAGAARD og begejstringen var ikke til at tage fejl af. Team Veteran er en frivillig og upolitisk organisation, som hjælper sårede veteraner og deres familier videre i livet. Hjælpen gives gennem idræt og kammeratskab, hvor veteranerne og deres familier sammen bliver en del af et fællesskab og sætter et fælles mål: nemlig at veteranerne skal gennemføre det legendariske U.S. Marine Corps Marathon i Washington D.C. til oktober. Du kan også være med til at støtte projekter som Team Veteran. 10 % af vejledende udsalgspris på From Soldier to Soldier smykker doneres til projekter, der støtter hjemvendte soldater og deres pårørende. |
|