I morgen, d. 25. marts, er det den internationale vaffeldag. En svensk tradition, som hele norden har taget til sig.

I Sverige er vaffeldagen knyttet til Maria Bebudelsesdag - den dag, hvor ærkeenglen Gabriel viste sig for Maria og fortalte, at hun skulle føde Guds søn. På svensk er navnet for dagen 'Vårfrudagen', men er med tiden kommet til at hedde 'vaffeldag', da udtalen af de to ord på svensk ligger tæt op ad hinanden. Man kommer altså nemt til at forveksle de to ord.

Vaflen har ikke nogen religiøs forbindelse til Vårfrudagen, men er blevet omdrejningspunktet for d. 25. marts alene på grund af ordforvekslingen - og måske som en god undskyldning for én gang om året at spise vafler til morgen, middag og aften.

Ikke desto mindre bruger vi anledningen til at dele vores bedste vaffelopskrifter i både dessertversionen og af de salte slags, der udgør en nem aftensmad eller forret.

Står dit vaffeljern og samler støv, er vaffeldagen en oplagt mulighed for at få det fundet frem - og lade det blive fremme. Vafler gør sig nemlig godt i alle sæsoner og både i det salte og søde køkken.

Du kan sagtens opnå luftige vafler, selvom du bager dem glutenfrit. De her er skønne med syltetøj og flødeskum eller vaniljeis. Eller hjemmelavet rabarberkompot med vanilje. Kærnemælken giver dem en let syrlighed.

Vafler forbindes ofte med det søde køkken, hvad enten de er hjerteformede eller firkantede som belgiske vafler. Men vafler egner sig også særdeles godt til salte retter, hvor de kan bruges til forretter eller luksusfrokost.

Dejen her er tilsat surdej, som giver god syrlig smag, hvilket klæder de let søde og salte vafler. Surdejen skal ikke hæve dejen, så du kan bruge den surdej, du ellers ville kassere ved opfriskning. Vaflerne kan spises med sødt eller salt fyld – f.eks. stenbiderrogn, rygeostcreme og urter.

Boghveden er med sin milde nøddeagtige smag rigtig god i både pandekager og vafler. Opskriften nedenfor er en madvaffel, hvor vi har toppet med stenbiderrogn. Fyldet kan selvfølgelig varieres efter det, du har lyst til.

Vil du gerne snige flere grøntsager ind i dine måltider, kan du med fordel gøre dette i dine vafler. Prøv at tilsætte 75-100 g tøet eller frisk spinat til din dej - enten ved at have blendet det inden, det tilsættes, eller ved at blende hele dejen. Måske dejen skal justeres med lidt mere mel, når du tilsætter spinaten.

Prøv at sælge de grønne vafler til børnene ved at kalde dem 'Hulk-' eller 'Shrek-vafler' og lade dem være med til at vælge fyldet.

I denne opskrift skal man bruge kastanjemel, der giver en dyb nøddeagtig smag. Desuden er kastanjemel glutenfri, hvorfor vi også bruger glutenfri havremel. Står du uden havremel, men med en masse havregryn, kan disse blendes helt fint og dermed blive til havremel.

Serverer du vaflerne med æblekompot og luftigt, letpisket flødeskum, er oplevelsen ikke så langt fra en god trifli.

... vafler kan spores helt tilbage til det gamle Hellas? Grækerne bagte flade kager mellem to varme metalplader, som havde varmeisolerende håndtag af træ. Denne måde at bage på spredte sig gennem middelalderen til store dele af Europa. De første egentlige vaffeljern blev lavet i Tyskland og Belgien i 1300-tallet. Dygtige håndværkere smedede jern, som havde det karakteristiske vaffelmønster. Det første elektriske vaffeljern blev lavet i USA i 1911.

Belgiske vafler stammer fra Gent i det nordlige Belgien og har aner tilbage til 1800-tallet. Den skiller sig ud fra den klassiske hjertevaffel, fordi den er bagt på gær eller bagepulver og derfor er noget tykkere. Dette bliver den dog ikke mindre sprød af.

I Belgien serveres vaflen traditionelt set direkte fra gadehandlende uden andet tilbehør end flormelis, fordi belgierne mener, at al anden form for tilbehør er uskik.

Om du vil peppe dine vafler op, er selvfølgelig helt op til dig selv! Vi deler her to udgaver, hvor den ene serveres med vaniljeis og hjemmelavet chokoladesovs og den anden med pisket flødeskum og friske bær.

En god måde at få brugt sine morgengrødsrester på er ved at lave dem til vafler. Server dem som eftermiddagsmad eller få luksusmorgenmad næste dag.

Til 2 personer:

- En rest havregrød

- En skvis mælk

- 1 æg

- 1-2 spsk. valgfri mel

- Lidt salt

- Lidt sukker

- Evt. lidt kanel og vanilje

- Smør til stegning

Sådan gør du:

Start med at rør havregrøden lind med lidt mælk. Tilsæt derefter de resterende ingredienser. Dejen vil være lidt tykkere end en normal vaffeldej pga. havregrøden, men juster konsistensen med mere mel og/eller mælk.

Lad dejen hvile, mens vaffeljernet varmer op. Havregrødsvaflerne vil typisk skulle bage lidt ekstra tid end normale vafler, så hav lidt tålmodighed.

Server f.eks. med friske bær, skyr og lidt sirup.

Lær at sætte bælgfrugter og andre gode grønne proteinkilder i centrum for velsmagende og varierede måltider. På kurset dykker vi ned i de utallige muligheder, som planteriget byder på, med særligt fokus på bælgfrugter, herunder spændende nordiske varianter, der først for nylig har fundet tilbage på markerne. Sirusærter dyrket på Vestsjælland, lollandske rosiner (der er en såkaldt gråært), bornholmske belugalinser og Nakskov brunært er nogle af dem vi bringer i spil.

Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev.

Vi passer på dine personlige oplysninger

Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Dampfærgevej 10, 2100 København Ø