Schubert, Brahms, Dvorák & Rachmaninov Svingom med fryden Schuberts strålende første symfoni er den bedste symfoni af Schubert, som du ikke har hørt endnu. Musikken emmer af ungdom og optimisme, når han tager arven op efter sine store forgængere – men på helt sin egen måde. Det er komponistens første og vidunderligt elegante skridt ind i symfoniernes verden. Rachmaninovs første klaverkoncert er også det første store eksempel på, hvad den russiske mester kunne med et klaver. Koncerten er fuld af ungdommeligt gåpåmod og impulsivitet, og musikken flyder over af både varme klange og indadvendt drømmeri. Vi krydrer med energiske østeuropæiske danse fra Brahms og Dvorák til en koncert, der står i ungdommens og dansens tegn. NB! Den anderkendte norske pianist Christian Ihle Hadland springer ind som solist i stedet for Daumants Liepins, som beklageligvis har måttet aflyse. Dirigent Andreas Stoehr Solist Christian Ihle Hadland, klaver Værker F. Schubert: Symfoni nr. 1 J. Brahms: Ungarske danse (uddrag) A. Dvorák: Slaviske danse (uddrag) S. Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 1 Torsdag 3. februar kl. 19.30 Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus 125-310 kr. inkl. gebyr Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19.00 er der koncertoptakt ved organist Lene Buch Rasmussen og Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk |