‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN iByen
 
 
 
Kan du også mærke den? Længslen efter København? Hør Søren Ulrik Thomsen fortælle om baggårde og labyrintfornemmelser i Gyldendals nye podcast 'Kolibri'. Her ses han sælge sine digte på Strøget som ung. Foto: Jesper Stormly Hansen
Kære læser
 
Det er blevet weekend og ikke hvilken som helst en af slagsen. I går tog vi med skærtorsdag hul på en forlænget påskeweekend, hvor der skulle være masser tid til at udforske byen hjemmefra.
 
For selv om coronakrisen har bænket os alle derhjemme, behøver vi ikke gå ned på kulturelle oplevelser. Derfor er vores nyhedsbrev i disse dage omdøbt til Ibyen Hjemmefra, hvor vi mandag og fredag serverer anbefalinger til nogle af de lyspunkter, der findes i byen på den virtuelle måde.
 
Her er vores bedste tips til din påskehjemmeweekend:
 
     
 
Lyt!
 
Søren Ulrik Thomsen.Foto: Lærke Posselt
Søren Ulrik Thomsen.Foto: Lærke Posselt
 
Kan du huske bodegaen La Corona i København? Nok ikke. Men det kan digter og forfatter Søren Ulrik Thomsen, der i en ny podcastserie taler om sit møde med storbyen, da han som dreng flyttede fra Stevns til Store Kongensgade. Serien hedder Kolibri og udgives af Gyldendal, og her tages du på en rejse gennem store forfatterskaber fortalt i små formater på cirka en halv time. Hør for eksempel om Tove Ditlevsen og penge, Svend Brinkmann om at sige nej, om Emma Gad og samtale eller om Karen Blixen og ægteskab. Og blev du bidt af Søren Ulrik Thomsens fortælling, kan du tjekke vores liste over 6 anbefalelsesværdige podcast, der mindsker lidt af det savn, mange af os lige nu føler til storbyen.
 
     
 
Spis!
 
Når vi ikke kan støtte de pressede restauranter ude, må vi bringe maden hjem til os selv. Hver dag popper det op med nye takeawaymuligheder i København, og for eksempel er det surdejsbagende økopizzeria Mother og gourmetbageriet Andersen & Maillard gået sammen om at udvikle deres bud på den ultimative takeawaypizza. Pizzaen, der er udviklet til at holde længere på smagen og ikke at tørre ud, fås til og med på mandag på deres adresser i Nordhavn og Kødbyen. Stadig sulten? Husk, at du altid kan ty til vores madskribents liste over 30 gode takeawaysteder.
 
     
 
Dans!
 
Ingen Roskilde Festival i år. På mandagens statsministerpressemøde blev det slået fast, at forsamlingsforbuddet fortsætter til i hvert fald august, og det betyder altså, at der er lukket helt ned for kolde fadøl og svedende kroppe foran Gloria eller på andre af sommerens festivaler. Det er ikke kun trist for os, men også for de musikkunstnere, som kæmper med at holde indtjeningen kørende, når de ikke kan optræde. Nu kommer den nye onlineplatform Contrast Liveen gruppe af kunstnerne til undsætning ved at give dj’s mulighed for at spille livesessions fra deres hjemmestudie. Hver tirsdag og torsdag kan du streame dem gratis fra YouTube, men har du lidt i overskud, opfordres du til at støtte med en skilling.
 
     
 
Skab!
 
Jonas Risvig.Foto: Jesper Christensen
Jonas Risvig.Foto: Jesper Christensen
 
Brug tiden derhjemme på at være kreativ i stedet for at gå i stå. Det er budskabet fra den danske filminstruktør Jonas Risvig, som siden starten af coronakarantænen har inviteret prominente gæstelærere ind på sin Instagram for at undervise unge i kreativitet og skabertrang. Navne som Peter Sommer, Helle Thorning-Schmidt og Hella Joof har allerede været forbi den digitale hjemmeskole, og selvom konceptet først var tænkt til at være slut for længst, har det fået så stor opmærksomhed, at der nu er planlagt endnu en omgang. Den finder sted hele dagen i dag, hvor dine klasselærere er krigsfotograf Jan Grarup, filminstruktør Fenar Ahmad, kok og ejer af Atelier September Frederik Bille Brahe, skuespiller Fanny Bornedal, P3-vært Maria Fantino og mange flere. Se med her.
 
     
 

Spil!
 
Intet nyhedsbrev uden en karantænequiz. Og i denne uge har du modtaget et gækkebrev. Men hvem er mon afsenderen? Gæk, gæk, gæk og gæt med her, og vær med i lodtrækningen om et par Jabra Elite 85h-høretelefoner (værdi: 1.899 DKK).
 

 
På virtuelt gensyn – hav nogle dejlige påskefridage.
 
 
 
Med venlig hilsen
 

 
 
 
FIK DU LÆST?
 
 
 
Vil du være en mester i hjemmebaren, skal du starte med denne klassiker
 
 
 
Annonce
 
Annonce
Annonce
 
 
MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER
 
1 Hvem skal have intensivbehandling? I Sverige har man truffet et valg
 
 
 
2 Live: Coronadøde uden pårørende begraves i massegrav på ø uden for New York
 
 
 
3 Børnehaveleder skal genåbne Danmark: Hvem tager ansvaret, hvis min kronisk syge mand mister livet, fordi jeg må passe mit job?
 
 
 
4 Intensivsygeplejerske føler sig til grin i frontlinjen: Min løn er urimeligt lav, og mit helbred bliver ikke taget seriøst
 
 
 
5 Egentlig er det gratis, men ...: Den Gamle Bys gæster betaler, selv om de ikke skal