Lørdag d. 15. september inviterer vi til en hyggelig eftermiddag kl. 13-16 2018 har budt på det vildeste vin-avler vejr i mange år. De flotteste druer pryder lige nu markerene og vi kniber os dagligt i armen. Dansk Vindag er en oplagt lejlighed til at kigge forbi og nyde synet lige nu,hvor høsten så småt er gået i gang.
Hvad kan du opleve på dagen?
Dansk Vindag er en tradition på flere danske vingårde, og idéen med dagen er at give et indblik i dansk vinproduktion. Vi byder velkommen til en afslappet eftermiddag, hvor du får mulighed for at se hele bedriften.
Butik, bar & café kl. 13-16 I baren kan du købe vine og andre lækre drikke af egen produktion. Caféen tilbyder vinbondens tallerken, som kan nydes i grønne omgivelser i drivhuset.
Markvandring kl. 14, fri éntre En tur med guide igennem vinmarkerne, hvor vinbonden hele sommeren nøje har fulgt druernes udvikling.
Kig ind i vineriet kl. 13-16 fri éntre Det er her magien sker og vinmageren er allerede i fuld vigør med forberedelser inden de mange druer kommer i hus.
Gode tilbud på vinplanter - de sidste vinplanter i potter skal væk inden vinteren - så vi handler om det på dansk vindag Vinplanter er et spændende alternativ til de sædvanlige frugttræer og buske der pryder haverne. De er særdeles velegnede både på friland og i drivhuse, til spisedruer eller vinproduktion, og så er de dekorative.