| Konference – 20. november 2023 KRYPTO i den finansielle sektor MiCA, DeFi & CBDC – regulering, tendenser og cases I foråret trådte EU's banebrydende MiCA-regulering i kraft, hvilket markerede den første dedikerede regulering af kryptovaluta og andre kryptoaktiver. Senest har ECB sendt deres digitale euro-projekt ind i en ny fase og besluttet at gå videre med arbejdet med at skabe en centralbankudstedt digital euro. Kryptovaluta, digitale penge, decentral finans (DeFi) og den voksende tilstedeværelse af digital centralbankvaluta (CBDC) er dermed nu centrale emner i den offentlige debat og i praktiske anvendelser inden for den finansielle sektor. Denne betydning afspejles i udviklingen af nye finansielle tjenester og innovative løsninger samt i den tiltagende opmærksomhed på finansiel regulering, myndighedernes fokus og tilsynspraksis. Som svar på denne udvikling har Relevent i tæt samarbejde med Camphausen|Co samt FinanWatch og ITWatch arrangeret en ny finanskonference om krypto målrettet banker, fintechs og andre finansielle virksomheder og sektoraktøre. Konferencen er således en unik mulighed for at få værdifuld indsigt, netværke med brancheledere og komme på forkant med den hastigt udviklende verden af digitale penge og aktiver. De højaktuelle emner for årets konference omfatter bl.a.: MiCA-forordningen i detaljer Digital Euro Bankerne og den nye krypto-regulering Tendenser og standarder – både fra et internationalt og et nordisk finanssektorperspektiv Håndtering af compliance, risikostyring, antihvidvask, fincrime Investorbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse Decentral finans (DeFi) og digitale centralbankpenge (CBDC) Konkrete krypto-cases i finans og fintech Talerpanelet består af en lang række førende og erfarne talere fra relevante myndighedsrepræsentanter, udvalgte eksperter og ikke mindst praktikere fra sektoren – herunder Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank, Camphausen|Co, Uniswap, Danske Bank, Lunar, Coinfy, Firi, Januar, ZTLment og Steno Research.
ANDRE RELEVANTE FINANS-KONFERENCER I EFTERÅRET DIGITALISERING & AI I DEN FINANSIELLE SEKTOR (27. nov. 2023) GREENWASHING I DEN FINANSIELLE SEKTOR (11. dec. 2023) |
|
|
|
|
|
|