Kære John Vi har fornøjelsen at invitere dig til netværksarrangement den 25. februar hos Alexandra Instituttet i Aarhus: Arrangementet er for dig, der arbejder med forretningsudvikling, digital transformation og lignende i Fintech-branchen, og gerne vil inspireres og se eksempler på, hvordan du gebærder dig i digitale økosystemer. Banker har traditionelt levet og vokset af at sælge meget enslydende og for branchen relevante services til deres kunder. Men den stigende digitalisering af alle de services, bankens kunder ellers møder og benytter sig af, udgør efterhånden et helt digitalt økosystem, som også Fintech-branchen begynder at se nye samarbejds- og forretningsmuligheder i. På dette arrangement præsenterer vi tre forskellige tilgange til, hvordan digitale økosystemer kan skabe ny forretning i branchen. Du får indblik i den nyeste viden om digitale økosystemer, og vi giver dig praktiske eksempler på, hvordan man tænker digitale økosystemer ind i forretningsmodellerne.
Tidspunkt 25. februar 2020 kl. 10:00 – 15:00 Du er velkommen til at komme fra kl. 9:30 eller blive og netværke efter arrangementet. Sted Alexandra Instituttet A/S, Åbogade 34, 8200 Aarhus N.
Vi glæder os til at se dig! Venlig hilsen InfinIT-teamet |