One, two, three, Swing! Husk, du kan kombinere museumsbesøget med en tur ud i den friske forårsluft i Skulpturparken omkring museet eller ned til stranden. Send dine elever ud på skattejagt - kan de finde gyngehesten, de forhistoriske dolkhaler eller huset med det flydende gulv? Nogle skulpturer får dem måske til at se på omgivelserne med nye øjne, andre byder op til leg. Her er skulpturer, som de kan kravle på eller hvile sig ved, bevæge sig ind i eller spejle sig i. De kan også tage en fælles gyngetur og flyve højt op i himlen på SUPERFLEX' One, Two, Three, Swing! Gynger er normalt designet til én person, men her kan man sidde tre sammen og mærke, hvordan gyngerne forvandles til et menneskeligt pendul, hvor energien udveksles til en fælles bevægelse. Du kan læse mere og finde et kort over skulpturparken her. |