Vinterferie i zoo - hver dag fra kl. 10.00 til 16.00 i vinterferien fra lørdag den 8. februar til og med søndag den 16. februar 2025. Få en særlig hyggelig oplevelse i vinterferien i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Besøg parken til fods, oplev ulve, kameler og andre hårdføre dyr med flot, tyk vinterpels. Besøg pingvinkøkkenet, oplev spændende fodringer og hør om hvordan dyr holder varmen i en særlig udstilling i Oddersalen. Du kan også møde Givskud Zoos Venner ved Verdensmålsarenaen, hvor de producerer blandt andet insekthoteller og foderbrætter. Endelig kan du hoppe på den gratis shuttlebus, som kører rundt i løveanlægget. Bemærk at parken er lukket for biler i hele vinterferien, så gæster kan kun gå rundt i parken i ferien. Biler skal parkeres ved hovedindgangen.
Entrépriser i vinterferien i 2024 Entréprisen er nedsat i vinterferien ift. normalpris, da dele af parken, bilsafari-ruten og P2, er lukket for vinteren. Det er muligt at købe billet online før besøget eller ved ankomst til parken.
Voksne 12+ år, pr. person: DKK 160,- Børn 3-11 år, pr. person: DKK 90,- Børn 0-2 år, pr. person: Gratis Årskortholdere med gyldigt årskort har fri entré til parken alle åbningsdage.
Mød dyrene i staldene Du kan også tage med på særturen "Vinterbesøg bag kulisserne" på gorillaflokken og måske klø et næsehorn bag ørerne. Der bliver to ture hver dag alle dage fra den 8/2-16/2-2025: Tur 1 kl.: 08.30-10.00 Tur 2 kl.: 14.00-15.30 Det er eneste mulighed for at se næsehornene og gorillaerne, da disse anlæg på P2 er lukkede under vinterferien. Vi holder kun åbent på P1 og P3. Man kan gå ud til P2 ad stierne og så tilbage igen, men der bliver lukket af med hegn, så folk ikke kan blive på P-pladsen. Billetten giver udover turen bag kulisserne entré til parken hele dagen.*
Voksne 12+ år, pr. person: DKK 230,- Børn 3-11 år, pr. person: DKK 120,- Børn 0-2 år, pr. person: Gratis (skal sidde på skød af voksen under bustransport) Årskortholdere i GIVSKUD ZOO får 50% rabat på turen ved indtastning af rabatkoden VINTERFERIE50 ved bestilling. Gyldigt årskort skal fremvises med billetten. |