‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN MORGEN
 
 
 
Godmorgen,
 
Man kan jo ikke andet end at stole på myndighederne og rette ind, når de fortæller os, hvilke lande vi bør og ikke bør rejse til i disse coronatider. Vel?
 
Men hvad nu hvis det ikke er de erfarne embedsfolk i Udenrigsministeriet, der sammen med sundhedsmyndighederne beslutter, hvad der skal stå i rejsevejledningerne? Hvad nu hvis det er... regeringen?
 
Spørgsmålet er blevet sprængfarligt på Christiansborg, hvor en række partier nu anklager regeringen for at have overtaget kontrollen med, hvor vi skal holde ferie.
 
Sophie Løhde fra Venstre mener, at rejsevejledningernes rettesnor er blevet mindre ekspertvurdering og mere »Mettes mavefornemmelse«. Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister fra de radikale, kalder regeringens håndtering »skødesløs«. Historien er dagens forside af Politiken.
 

 
     
 
Kina kritiserer Fogh-arrangement
 
En kommende konference arrangeret af Anders Fogh Rasmussen, den tidligere danske statsminister og Nato-generalsekretær,»provokerer« Kina. Sådan lyder det fra den kinesiske ambassade i Danmark, der ikke er begejstret for, at Fogh over to dage vil være vært for en stor international konference, hvor blandt andet Taiwans præsident og en kendt demokratiforkæmper fra Hongkong deltager.
 
Den kinesiske ambassade kalder det »en indblanding i Kinas interne anliggender«. En nyhed, som netop er blevet sendt hjem fra Politikens asienkorrespondenti Bangkok.
 

 
     
 
Banedanmark-ansatte drak for leverandørs penge
 
Fri bar, dansk julemenu og en optræden med blandt andre Rasmus Seebach. Ja, og så en gratis hotelovernatning oven i, hvis du bliver for træt eller fuld. Det lyder meget festligt, ikke?
 
Det har de Banedanmark-ansatte, der deltog i arrangement tilbage i 2012, formentlig også syntes. Men som Berlingske kan beskrive i dag, så var arrangøren, der inviterede, jo en jernbane-entreprenør med en muligvis stærk økonomisk interesse i at have rigtig gode venner i Banedanmark.
 
Og den går ikke, vurderer flere eksperter.
 
Som en juraprofessor siger: »Jeg får det indtryk, at entreprenøren har prøvet at smøre Banedanmark-ansatte. Det kan være bestikkelse, og det må man ikke«.
 

 
     
 
Minister åbner for kortere skoledage
 
Der gemmer sig i øvrigt en god nyhed for folkeskoleeleverne på side 5 i selvsamme Berlingske: Børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil (S) åbner nu for, at folkeskoleelever kan få en kortere skoledag.
 
Det er angiveligt de tre måneders nødundervisning ude i hjemmene, der har sat tanker i gang hos ministeren. Hun overvejer en model, hvor elever fremover får lov at arbejde hjemmefra et antal timer om ugen.
 

 
     
 
Skandaleramt akademi mister sin formand
 
Forfatteren Søren Ulrik Thomsen vil ikke være formand for Det Danske Akademi mere. Det fortalte han på et møde i det skandaleramte akademi i aftes, fortæller Politiken.
 
Forfatteren har kun siddet i sekretærstolen knap to et halvt år, og han trækker sig få måneder efter fire andre forfattere har valgt at forlade akademiet – deres beslutning var en protest mod medlemmet Marianne Stidsen, der i et debatindlæg har kaldt #MeToo-bevægelsen »en terrorbevægelse« og blandt andet beskyldt feminismen for at have »fællestræk med nazismens indtog i Tyskland«.
 
Den nye formand for akademiet bliver Lasse Horne Kjældgaard, som er professor i dansk litteratur.
 

 
     
 
Tre meldinger fra Trump
 
Og så dagens tre Trump-nyheder: Den amerikanske præsident har sagt (mindst) tre ting, som har resulteret i overskrifter denne morgen.
 
For det første har han erklæret, at han tirsdag har tænkt sig at underskrive en politireform, der kommer som en reaktion på George Floyds død.
 
Han har varslet at trække knap 10.000 soldater ud af Tyskland, fordi landet ifølge Donald Trump ikke bruger nok penge på Nato.
 
Og så har han truet sin tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, der varsler at udkomme i næste uge med en bog om, hvad han husker fra sin tid med Trump som chef. Titlen lyder lovende: ’The Room Where It Happened: A White House Memoir’. Donald Trump varsler at sagsøge manden, fordi bogen angiveligt skulle indeholde fortrolige informationer.
 

 
     
 
Det sker i dag
 
 
Venstre holder gruppemøde fra kl. 11.30. Partiets folketingsgruppe ventes at vælge en ny gruppeformand
 
 
I Folketingssalen er der spørgetime med statsministeren fra kl. 13.00
 
 
De økonomiske vismænd offentliggør en vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser
 
 
I Sverige er der indkaldt til pressemøde med myndighederne om corona-situationen
 
 
 
Med venlig hilsen
 

Journalist på Politiken
 
 
 
DAGENS AFSNIT AF 'DU LYTTER TIL POLITIKEN'
 
 
 
Chikane, ydmygelse, mobning: Hvad foregik der på Fotoskolen Fatamorgana?
 
 
 
Annonce
 
Annonce
Annonce
 
 
NYESTE UDVIKLING I SAGEN
 
 
 
Stor dansk forfatter stopper som formand for skandaleramt akademi
 
Stor dansk forfatter stopper som formand for skandaleramt akademi Stor dansk forfatter stopper som formand for skandaleramt akademi
 
 
 
DAGENS CITAT
 
 
 
 
 
 
 
 
 
MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER
 
1 Militæret »vil eskortere ham ud af Det Hvide Hus«: Demokraterne planlægger efter, at Trump ikke går frivilligt
 
 
 
2 Olie, valnødder og frugt ændrer din tarmflora: Forskere finder store fordele ved at spise som en italiener
 
 
 
3 Udlandsdansker: En børnefødselsdag i min søns klasse tvang mig til at spørge mig selv: Er jeg inderst inde racist?
 
 
 
4 Prøv beregneren: Hvor mange kroner kan du regne med, der kommer til oktober?
 
 
 
5 Amerikansk professor: Trump forbereder lige nu en nødtaktik, hvis han taber. Og den kan nedsmelte USA's demokrati
 
 
Annonce
 
 
 
Pædagogisk leder til Anne-Mariegården
 
Frist: 25/06/2020 Læs mere
 
Bygnings- og sikringschef
 
Frist: 21/06/2020 Læs mere
 
Udstillingsleder til Sophienholm
 
Frist: 10/08/2020 Læs mere
 
Konsulent til overenskomstafdelingen
 
Frist: 18/06/2020 Læs mere
 
Direktør til Teknik- og Miljøforvaltningen, Køge Kommune
 
Frist: 02/08/2020 Læs mere
 
Se alle jobs