| For nyligt åbnede udstillingen Changing Our Footprint i Trappegalleriet. Det er en udstilling, som anviser en række løsninger på, hvordan vi via materialevalg kan være med til at ændre byggeriets aftryk på udledningsregnskabet. Kom ind og fordyb dig i fremtidens byggematerialer som halm, muld og græs. I hele julemåneden kan du også lave dine egne julegaver i vores børneunivers: Educatorium. Og når I er trætte og sultne, serverer vi lækker nyfortolket julemad i DAC Café. Vi glæder os til at se jer! |
|
Julegaveværksted, julefrokost og julegaveshopping Hver dag til kl. 18, torsdag til kl. 21 |
|
Tag din bedste arkitektur-ven med i DAC. Efter udstillingerne kan I nyde en moderne fortolkning af den klassiske danske julefrokost med byens bedste udsigt over København. Se menuen, og husk at booke bord, så vi ved, at I kommer. Hver weekend i december holder vi julegaveværksted i DACs Educatorium. Her kan I folde flotte farverige julestjerner og lave hjemmelavede julegaver. Tril frøbomber eller lav smukke lystryk med cyanotopi, en særlig trykmetode, der benytter UV-lys og resulterer i smukke, blå naturtryk af Københavns vintergrønt – lige til at pakke ind og forære til en ven. I Design Shoppen har vi udvidet med yderligere et stort rum, en ekstra juleshop, fuld af julegaveidéer: Smukt kreativt julepynt, masser af bøger om design og arkitektur og tidløst dansk keramik fra mange af landets dygtigste kunsthåndværkere. I uge 49, fra den 4. december til og med den 10. december, får klubmedlemmer 20% julerabat i Design Shop, når de viser klubkortet. Allerede nedsatte varer er ikke omfattet. |
|
Ny udstilling i Trappegalleriet |
|
Changing Our Footprints Entré 115 kr. eller klubkort. Børn under 18 år har gratis adgang i DAC. |
|
I Danmark kommer ca. 30% af den samlede udledning af CO2 fra det byggede miljø. Ved at orientere sig og vælge mindre belastende materialer, kan dine valg være med til at ændre på de tungt vejende udledninger. Fx når du bygger sommerhus eller lægger nyt tag på huset. Udstillingen rejser spørgsmålet om, hvordan fremtidens klimavenlige arkitektur ser ud: Skal vi vænne os til at bo i huse af halm? Vil der skyde nye bydele op, som er bygget af muld og græs i stedet for asfalt og cement? Hvordan arbejder arkitekter med biodiversitet på forskellige skalatrin? Og er fortidens byggemetoder fremtidens redning? |
|
Sidste chance for at komme med til AfterDAC den 7. december |
|
Arkitekturhovedstad – er det ren reklame? 7. december kl. 20. Gratis, når entréen er betalt. Du skal booke din billet på forhånd. |
|
2023 går på hæld, og det betyder, at fejringen af København som verdens Arkitekturhovedstad er ved at være afsluttet. Men hvad har det betydet for København at have titlen? Og hvad har det betydet for dig som borger? Til denne AfterDAC kan du opleve Københavns stadsarkitekt, Camilla van Deurs, og kommunikationsrådgiver Sune Bang i samtale med Ane Cortzen om byer, branding og betydning. Aftenens tema fortolkes også musikalsk af fløjtenist Helene Simonsen. Inden AfterDAC kl. 20 kan du spise aftensmad i DAC Café, der denne aften serverer vildtdeller med peberbacon eller vegetarretten rodfrugtdeller med selleri. Book din middagsbillet sammen med AfterDAC-billetten. |
|
| Er det slut med parcelhusdrømmen? 5. december kl. 8.15 – 9.15 Parcelhuset er danskernes boligfavorit. Men boligtypen passer i sin nuværende form ikke ind i den nødvendige bæredygtige omstilling. Kan vi genopfinde parcelhuset på en måde, så det passer til nutidens vilkår? Eller må vi helt droppe drømmen om parcelhuset? Vi spørger seniorforsker ved AAU BUILD, Mette Mechlenborg, og direktør for By og Land i Aalborg Kommune, Alvaro Arriagada. NB! Denne MorgenDAC afholdes i Aalborg |
|
| Året der kommer 12. december kl. 8.15 – 9.15 2023 lakker mod enden. Heller ikke i år fik vi styr på klimakrise, krig og andre katastrofer. Men hvad kan vi forvente af det nye år? Hvilke dagsordener bliver dominerende, og hvordan kommer de til at påvirke arkitekturen og byudviklingen? Det undersøger vi til årets sidste MorgenDAC sammen med adm. direktør og chefredaktør på Kforum, Timme Bisgaard, og adm. direktør for Gehl, Helle Søholt. |
|
|
|
| Spot på: Byens kirker i juletiden |
|
5 københavnske kirker i december Artikel |
|
Hele byen lyser op i december måned, og det er ikke kun turisterne, der elsker at gå tur i julebyen. Nogle af dem, der gør noget ekstra ud af julebelysningen, er byens kirker. Gå en tur ud og se på byen i decembernatten. Vi anbefaler dig at lægge vejen forbi fem af byens mest markante kirke-bygningsværker, som alle lader arkitekturen afgøre, hvordan de udsmykker kirkerummet i julen. Pst! Vidste du godt, at 65 piger fra Sankt Annæ Pigekor synger lyset ind tirsdag den 13. december kl. 8.00 og kl. 8.45 til Godmorgen Lucia? |
|
Giv årets bedste arkitekturgave! |
|
DAC Klubkort+1: 415 kr. Køb klubkort til gave online eller i DAC Design Shop |
|
DAC Klub er for alle, der elsker byen, og ønsker inspirerende design- og arkitekturoplevelser. Et klubkort+1 koster 415 kr. og giver fri adgang til DAC inkl. en gæst samt masser af fordele, såsom klubpris på guidede ture, rabat i shoppen og i caféen, en gratis kop kaffe ved hvert besøg, rabat på parkering samt invitationer til særevents. Kom ind og køb et gavekort på klubkort i DAC Design Shop. Så får du en fin gavekuvert, lige til at forære til en ven. Du kan også bestille klubkortet online, så kan du skrive en personlig hilsen, og kortet sendes til din ven på den dato, du vælger. |
|
Kender du forskel på graffiti og gadekunst? |
|
Interview med graffitikunstner Jens-Peter Brask |
|
| Graffitikulturen startede som et oprør mod det konventionelle establishment. I dag skaber enorme, farverige værker på grå gavle liv i hele København. Læs interviewet med Jens-Peter Brask om, hvad graffiti og gadekunst gør ved byen, og få styr på, hvornår kunsten er byrumsudsmykninger, og hvornår graffiti er gadekunst, der ikke nødvendigvis skabes for beskuerens skyld. |
|
Ekstra julerabat: 20% med klubkort i Design Shop |
|
Dansk designhistorie Bog 600 kr. Medlemmer af DAC Klub får 10% rabat på køb i Design Shop, og 20% fra 4 – 11. december. |
|
Vi har netop fået Dansk designhistorie 1+2 på hylderne i Design Shop. Her er tale om en decideret designbibel. I bøgerne præsenteres et samlet overblik over dansk designs udvikling fra oldtidens jægerkultur til i dag: Fra flintøkser og vikingeskibe til mode, møbler, legetøj, grafik til smykker, kunsthåndværk, bæredygtigt design og meget mere. Værket er redigeret af designforsker og forfatter Lars Dybdahl. Bind 1 er er en kronologisk fortælling om design gennem 15.000 år. Bind 2 indeholder 30 tematiske nedslag i dansk design fra 1850 til i dag skrevet af 28 af dygtige designskribenter. Værket sælges samlet og koster 600 kr. |
|
Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig DACs nyhedsbrev. Adresse Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10 1473 København K Læs vores persondatapolitik Afmeld nyhedsbrevet Change language Copyright © 2023, Dansk Arkitektur Center, All rights reserved. |
|
|
|
|
|