| Vi fejrer arkitekturen med åbent hus! |
|
Den første mandag i oktober er Arkitekturens dag, en international mærkedag, der sætter fokus på arkitektur. Det fejrer vi i Dansk Arkitektur Center med gratis adgang, forlænget åbningstid og et væld af aktiviteter. Kom fx til en talk med Knud Romer og Katinka, eller test din viden om arkitektur i en Arkitekturquiz med Adrian Hughes. Oplev vores aktuelle udstillinger, måske sammen med en erfaren arkitekt, som giver dig sit perspektiv? Eller tag børnene med i familieværkstedet og få malet byens ikoniske tårne på kinderne. Slut din dag af med at spise aftensmad i DAC Café med byens bedste udsigt. Ses vi? |
|
Gratis adgang for alle Mandag den 2. oktober kl.10 til 21 |
|
Arkitektforeningen er arrangører af Arkitekturens dag i Danmark, og i år er temaet Bæredygtige byer og lokalsamfund. Denne dag inviterer arkitekter, tegnestuer, kommuner, foreninger, fonde, kulturinstitutioner m.fl. til arrangementer over hele landet, som viser, hvordan arkitekturen kan være med til at skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Og bidrage til at realisere FN's 17 verdensmål. I Dansk Arkitektur Center har vi sammensat et program, der giver dig et indblik i, hvordan arkitektur påvirker din hverdag, og hvorfor dine valg er vigtige for arkitekturens aftryk på klimaet. |
|
På særomvisning med en arkitekt 2. oktober kl. 11 - 13 Oplev So Danish! -udstillingen med en erfaren arkitekt som guide. I små særomvisninger på ca. 20 minutter vil der være fokus på din guides personlige favoritter i den danske arkitekturhistorie. Måske med nedslag på projekter, din guide selv har været tilknyttet som arkitekt. Ingen tilmelding nødvendig. Ny tur ca. hver 15. minut. |
|
| Talk: Er der plads til alle i byen? 2. oktober kl. 16.30 - 18 København skal være for alle, siger vi. Men hvad betyder det egentlig? At alle, der vil, kan bo her - uanset om de kommer med tomme lommer eller en stor Soundboks? Er der mon alligevel nogen, vi helst undgår i byen for alle? Kom med til talk med Knud Romer og Katinka. Ingen tilmelding. Salen fyldes efter først til mølle-princippet. |
|
|
|
Arkitekturquiz med Adrian Hughes 2. oktober kl. 15.30 -16.15 Kom og vær med, når Adrian Hughes fører os igennem en sjov Arkitekturquiz. Vi har inviteret fire arkitektureksperter til at dyste i deres viden om Københavns arkitektur, og du som publikum kan også gætte med. Ingen tilmelding. Salen fyldes efter først til mølle-princippet. |
|
| Familieværksted og ansigtsmaling 2. oktober kl. 15 -19 I Educatorium, vores børneunivers, kan I lave flotte naturtryk af byens planter. Teknikken hedder cyanotypi. Resultatet bliver til flotte kort, som I kan tage med hjem. Børnene kan også få malet byens flotteste tårne på kinderne af en ansigtsmaler. Slut dagen i caféen, der serverer børnevenlig aftensmad . |
|
|
|
Et kig ind i fremtiden med tre nyuddannede arkitekter |
|
Video: Hvordan bliver fremtidens arkitektur? |
|
Mindre nyt byggeri og flere transformationer og ombygninger. Ud med det spektakulære og ind med det pragmatiske. Byggeriet vil favne bredere, og arkitektens rolle vil ændre sig! Det er nogle af de forudsigelser man møder, når man spørger nyuddannede arkitekter om, hvordan de forestiller sig fremtidens arkitektur. Mød de tre arkitekter: Rikke, Kasper og Alexandra i videoerne. |
|
| Spot på Danmarks første tagfarm |
|
ØsterGRO: Et landbrug på toppen af byen Æbeløgade 4, Østerbro. |
|
Helt oppe på toppen af bygningen, med udkig over Østerbro klimakvarter , ligger et 600 kvadratmeter stort landbrug. Her gror ikke bare grøntsager, der bor også kaniner, høns og bier. Fine rækker af afgrøder, kun afbrudt af en smal flisebelagt sti, der giver adgang til et drivhus. Herinde er møbleret med langborde, kulørte lamper og stearinlyshygge, når det bliver mørkt. ØsterGRO er en tagfarm og et offentligt tilgængeligt spiseri. Her er 40 lokale familier medlemmer, og kan på tæt hold følge årets gang i en økologisk grønsagshave. Huset var tidligere anvendt til bilauktioner, men bilerne er væk, og øverste etage er i dag transformeret til tagfarm. |
|
| Symmetri af Per Mollerup 249 kr. Medlemmer af DAC Klub får 10% rabat på køb i Design Shop. |
|
Bogen Symmetri. Gentagelsens attraktion i arkitektur og design er smal i både form og emne, og siderne er fulde af symmetri i alle former. Designer og forfatter Per Mollerup kommer vidt omkring og viser, at symmetri er meget mere end gentagelser. Den kan blandt andet være æstetisk, praktisk og naturlig. Faktisk kan symmetri være så attraktiv, at arkitekter undertiden ’snyder’ for symmetriens skyld: Græske templer havde en falsk bagindgang af hensyn til symmetrien, og Amalienborg og Marienborg har falske vinduer af samme årsag. |
|
Sneak peek: AfterDAC i Oktober |
|
Er grafitti blevet stueren? 26. oktober kl. 20 - 21.30 Gratis, når entréen er betalt eller med klubkort. Kræver tilmelding. |
|
Graffiti, Street Art, gavlmalerier. Hvornår er tags, slogans eller politiske budskaber kunst, og hvornår er det vandalisme? Kom og vær med, når vi får besøg af Jens-Peter Brask, kunstsamler, kurator i det offentlige rum og tidligere graffitikunstner, og gadekunstformidler Søs Uldall-Ekman, der i mere end 15 år har fulgt gadekunsten i København til en samtale om graffiti, facader og kunst i byrummet. |
|
Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig DACs nyhedsbrev. Adresse Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10 1473 København K Læs vores persondatapolitik Afmeld nyhedsbrevet Change language Copyright © 2023, Dansk Arkitektur Center, All rights reserved. |
|
|
|
|
|