Sådan får du saftige andelår, karamelliserede kartofler og den vigtige sovs
På torsdag d. 10 november, fejrer vi traditionen tro mortensaften, hvor vi som en generalprøve på julemiddagen spiser saftig andesteg, krydret rødkål og alt det andet elskede tilbehør. Uanset om du er vant til at stå i køkkenet, eller du står over for din første mortensand, kan det være overvældende at påtage sig ansvaret for det store måltid. Derfor har vi i dette nyhedsbrev samlet vores bedste opskrifter til den store aften, så du selvsikkert kan kaste dig ud i både brunede kartofler og saftige andelår. Er du mere til en vegetarisk fejring anbefaler vi farsbrødet lavet på bl.a. hasselnødder og jordskokker. Du får alle opskrifterne og de gode tips nedenfor, så du nemt kan lave festmåltidet derhjemme. |
|
|
Mortensaften er en oplagt mulighed for at øve sig i at perfektionere de forskellige komponenter til julemiddagen, så du d. 24. december med overskud og ro i værts-sindet kan servere den mest velsmagende og saftige julemiddag, dine gæster længe har smagt. |
|
|
SLOWFOOD DER ER VENTETIDEN VÆRD |
Opnå sprødt skind, perfekt rosa brystkød og helt mørt lårkød med denne opskrift på langtidsstegt and. Husk at gemme fedtet fra anden til at få sprød stegeskorpe på andebrysterne, og til at opnå smag i den brune sovs. |
|
|
ANDECONFIT MED KARTOFLER OG SVAMPE
|
Vil du kaste dig ud i en anden udgave end den klassiske andesteg, så kan du prøve at confitere andelår. At ”confitere” betyder ”at tilberede i eget fedt”, og det lyder måske makabert, men forsaltede andelår, simret sagte i andefedt er en udødelig kødklassiker – for mage til mørhed og smag skal man lede længe efter. Den kræver persille, hvidløg og masser af sprødstegte kartofler! |
|
|
KLASSISK, HJEMMELAVET RØDKÅL |
Få det syrligt-søde indspark til mortensaften-bordet med vinterens kål. Du kan servere den klassiske rødkål stegt i andefedt eller overraske med den friske grønkålsslat med tahindressing. Se med i videoen ovenfor, når Jonas fra Meyers Madhus viser, hvordan du laver den perfekte rødkål. |
|
|
Vegetarisk farsbrød med nødder og grøntsager |
Lad fuglen flyve og giv i stedet grøntsagerne førsteret på tallerkenen til mortensaften. Vegetarer og andre grøntsagsfornøjede behøver nemlig ikke være hensat til at spise tilbehør, når vi samles om højtidsbordene. Prøv f.eks. dette farsbrød, som kombinerer et godt bid fra sprøde hasselnødder og faste jordskokker med en virkelig fyldig smag, som krydringen med muskat, kanel og allehånde og ikke mindst fetaen står for – et grønt farsbrød med fuldt tryk på smagen! Det har saucen også, efter en lang kogning til en næsten sirupsagtig konsistens. |
|
|
GASTRIK - FULD KNALD PÅ SOVSEN |
Gastrik er en fantastisk smagsforstærker og består af karamelliseret eddikesirup, der fungerer som et korset for saucens aromaer og har været brugt af franskmændene gennem hundrede år som den hemmelige ingrediens bag enhver god sauce. Kommer du lidt gastrik i sovsen, når du smager den til, giver det sovsen mere sødme, syrlighed og bitterhed. Du finder Meyers gastrik på coop mad og i Coop butikker landet over. Du kan også sagtens lave din gastrik selv, som har en lang holdbarhed, uanset om du opbevarer den på køl eller såmænd bare på køkkenhylden.
|
|
|
Skal der et grønt, sprødt element på menuen, så giver vi dig her et par bud på, hvordan du kan gøre middagen lidt grønnere - til dig, der er vegetar eller bare søger lidt fornyet inspiration. |
|
|
med granatæble, avocado og tahindressing |
Til mortensaften og jul er den tilberedte kål fast gæst i f.eks. syltet rødkål og stuvet grønlangkål. Men der er god grund til også at sætte kål på bordet i rå, sprød og saftig tilstand som i denne salat. |
|
|
med appelsiner og mandler |
| med fennikel og knoldselleri |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|