Laden...
DE OFFICIELLE KOSTRÅD LAD KOSTRÅDENE LEVE I DIT KØKKEN 7. januar blev de nye officielle kostråd lanceret af Fødevarestyrelsen. Det særligt nye ved dem er, at de ikke blot handler om vores egen sundhed, men også om planetens. Og selvom det er let at være enig i de nye kostråd, så er det sværere at følge dem i praksis.
Her ser vi en opgave i at inspirere dig til at fylde køkkenet med bælgfrugter, fuldkorn, fisk og grøntsager på en måde, der sikrer velsmag, nydelse og variation. Derfor satte vi i sidste uge fokus på, hvordan du kan omsætte de nye anbefalinger til dejlige måltider i hverdagen, og onsdag sendte vi live inde fra køkkenet i Meyers Madhus, hvor Bo, Jonas og Trine satte spot på de nye anbefalinger.
For en ting er sikkert; hvis kostrådene skal leve i vores køkkener, kommer det for langt de fleste af os til at kræve en vis kulinarisk oprustning. Vi har samlet en håndfuld af vores favoritopskrifter nedenfor, ligesom du kan se eller gense vores livestream og læse de vigtigste svar på de mange spørgsmål, vi fik undervejs.
FØDEVARESTYRELSENS KOSTRÅD 2021 Herunder kan du læse Fødevarestyrelsen uddybende beskrivelse af de syv kostråd. Skær ned på kødet. Ca. 350 g kød om ugen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Begræns især okse- og lammekød.
Skru op for bælgfrugter som fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, linser og kikærter. Ca. 100 g om dagen (ud over de 600 g grøntsager og frugter) er tilpas.
Der er stor forskel på klimaaftrykket blandt forskellige fisk. Når du køber fisk, er det især vigtigt, at du går efter de miljøvenlige valg. Gå fx efter Ø-mærket eller den statslige mærkningsordning: NaturSkånsom. De nye kostråd opfordrer os til at have klimaet med, når vi beslutter, hvad der skal fylde på tallerkenen. Det er glædeligt, og det giver os masser at tygge på. LIVESTREAM: LÆR MERE OM DE NYE KOSTRÅD I forbindelse med lanceringen af de nye kostråd, sendte vi live fra Meyers Madhus, da faglig rektor Bo, gastronomisk udviklingschef Jonas og diætist Trine satte spot på de nye råd og delte kulinariske tips til, hvordan vi kan løfte de nuværende 3 gram bælgfrugter, som danskerne spiser i gennemsnit om dagen, til de anbefalede 100 gram. > Du kan se eller gense programmet ved at klikke på videoen ovenfor. Q&A - De officielle kostråd Undervejs i vores livestream i sidste uge blev der stillet en lang række spørgsmål fra seerne, som Jonas, Bo og Trine svarede på i programmet.
> Vi har nu samlet de vigtigste spørgsmål og svar.
6 GODE OPSKRIFTER, DER HAR BÆLGFRUGTER I FOKUS FALAFEL-BOWL MED SYLTEDE BØGEHATTE, RISTET TEMPEH, BULGUR OG SVAMPECREME GRATINERET HVIDKÅL OG HASSELNØDDEFARS I LAG MED FRISK ÆBLE-KÅLSALAT ADAS POLO – AROMATISKE PERSISKE RIS OG LINSER MED SPINAT-YOGHURTDRESSING OG PICKLES POLENTA MED ØSTERSHATTE OG VERBENA-VINAIGRETTE ÆRTEFRIKADELLER MED VARM KARTOFFELSALAT, GROV SENNEP OG RUGBRØD BURGER MED QUINOABØF, PORTOBELLOSVAMPE OG ÆBLE-INGEFÆRKOMPOT #VARIER KONSISTENSERNE Generelt vinder mad ved at indeholde både bløde, faste og sprøde elementer. Grøntsager er fra naturens side udstyret med et væld af forskellige konsistenser. De kan dog hurtigt blive jævnet ud, når grøntsagerne er blevet kogt eller bagt.
Tænk altid over, hvilke konsistenser du går efter i måltidet, og vær særligt opmærksom på også at få det sprøde, knasende og faste med. Prøv at bruge grøntsager i både rå og tilberedt form i samme måltid, og udnyt, hvor mange forskellige konsistenser, du kan få ud af én og samme grøntsag – som med de forskellige tilberedninger af blomkål. TÆT PÅ BÆLGFRUGTER Vi vil gerne slå et grønt slag for, at bønner og bælgfrugter i højere grad finder vej til dine livretter.
I mange lande har bønner og bælgfrugter i årtusinder spillet hovedrollen i specialiteter og nationalretter, men på vores breddegrader er vi traditionelt set ikke så gode til at bruge de plantebaserede proteinkilder. Men det i grunden en skam - for de er både billige og mættende og fulde af fibre, vitaminer og mineraler.
> Læs mere BØNNERNE Bønner er de spiselige frø fra en slægt af bælgplanter med et utal af varianter med forskellige farver, størrelser og smage. Bønner kan spores 7.000 år tilbage til det område, vi i dag kender som Mexico.
Nu om dage dyrkes og bruges bønner overalt i verden og er mange steder en helt afgørende ingrediens – f.eks. i den fyldige brasilianske nationalret ’feijoada’, som fyld i søde, asiatiske kager og brød eller i det franske landkøkken med den berømte simreret ’cassoulet’. I naturen findes der et væld af bælgfrugter i alskens former og farver. Fælles for dem alle er et sandt overflødighedshorn af fibre, vitaminer, mineraler og protein. KOGEBOG: GRØNNE PROTEINER Ét af de nye kostråd lyder 'spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk'. Både ud fra et sundhedsperspektiv, men bestemt også af hensyn til vores fælles klima fordi især okse- og lammekød er blandt de fødevarer, der har det højeste klimaaftryk.
MERE AF DET GODE Det potentielt sundhedsfremmende ved at hente flere af vores proteiner i planteriget handler mere om alt det, der følger med, end om de grønne proteiner i sig selv. Bælgfrugter er f.eks. rige på jern og magnesium og har generelt et højt indhold af fibre.
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...
© 2024