‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 09-12-2020

69-årige Bjarne: ’Lægen så mig via video og sagde, at jeg havde halsbetændelse. Men det viste sig at være kræft.’

Da Danmark i foråret blev lukket ned på grund af corona-pandemien, blev der stillet 33 pct. færre kræftdiagnoser end normalt. Det skyldes ikke, at færre har fået kræft, men snarere at sygdommen ikke er blevet opdaget. Det er Bjarne, Dunja og Anette alle eksempler på. Her er deres oplevelser.
Læs de tre personlige fortællinger

Bekymrende fald i nye kræftdiagnoser under coronakrise

Under forårets corona lockdown fik markant færre danskere stillet diagnosen kræft, end i samme periode tidligere år. Kræftens Bekæmpelse frygter, at de uopdagede sygdomme får alvorlige konsekvenser for patienterne og opfordrer til en massiv indsats for at finde dem.
Læs mere om det bekymrende fald

Ny forskning: HPV-vaccinerede piger har langt mindre risiko for livmoderhalskræft

Tidligere studier har vist, at HPV-vaccinen beskytter effektivt mod forstadier til livmoderhalskræft. Men nu viser det første studie også, at HPV-vaccinen nedsætter risikoen for at få livmoderhalskræft.
Læs mere om undersøgelsen

Glædeligt at Højesteret med ny dom øger erstatningen til patienter

Ulovlig beregning af renter hos patientskademyndighederne betyder, at der er udbetalt for lidt i erstatning til patienter, der har søgt erstatning for skader.
Læs hvad det betyder for patienterne

Familier med kræftramte børn har brug for afklaring

Ifølge flere medier har Sundhedsstyrelsen udskudt en beslutning om en mulig samling af kræftbehandlingen af børn til foråret. – Det efterlader familier til kræftramte børn i utryghed og usikkerhed, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Læs hvad Kræftens Bekæmpelse mener

Det skriver andre medier om kræft
 

Noller jubler: Er endelig kræftfri

(bt.dk 09-12-2020)

- Hold kæft, hvor har jeg lyst til at komme ud at spille lidt. Det har jeg virkelig, siger Noller, den ene halvdel af duoen Brødrene Olsen. Det var i sensommeren sidste år, han måtte vinke farvel til sit lange musikalske liv, da han fik konstateret kræft, lymfom i hjernen. Efter et ’dødhårdt kemoforløb’ er han nu erklæret kræftfri.
Læs mere her

Danske Patienter vil have sag om niraparib til at gå om i Medicinrådet

(Onkologisk Tidsskrift 08-12-2020)

7 ud af 10 danske kvinder med æggestokkræft bliver fortsat nægtet behandling med den livsforlængende medicin niraparib på grund af afslag fra Medicinrådet. I vores nabolande og USA har man brugt niraparib og lignende lægemidler i flere år. Her kan man se, at patienter med æggestokkræft lever længere end tidligere. Men her i Danmark fastholder Medicinrådet det 'nej' til at tage lægemidlet i brug, som første gang blev besluttet i januar 2019. Morten Freil, direktør i Danske Patienter kritiserer beslutningen sammen med bl.a. Kræftens Bekæmpelses og flere faglige eksperter. Danske Patienter håber, at sagen kan drøftes ved det kommende rådsmøde.
Læs mere her

Rekordmange uddanner sig til praktiserende læge

(sundhedsmonitor.dk 08-12-2020)

287 læger ventes i år at gå i gang med det sidste skridt på vejen til at blive praktiserende læge. Det er flere end i rekordåret 2019, hvor tallet var 256.- Det er en rigtig god udvikling, at der samlet set besættes flere hoveduddannelsesstillinger end aldrig før, for vi har brug for væsentligt flere speciallæger i almen medicin. Endvidere er det en god nyhed, at der trods væsentligt flere uddannelsesstillinger procentvis er færre ubesatte stillinger, siger Gunver Lillevang, formand for PLO’s rekrutteringsudvalg.
Læs mere her

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Kræftens Bekæmpelse får penge til ambitiøst, interaktivt besøgscenter

Der er godt nyt på vej til alle nysgerrige børn og unge med interesse for kræftforskning, naturvidenskab og teknologi. Med en bevilling på seks mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, sætter Kræftens Bekæmpelse nemlig nu gang i arbejdet med at skabe et storstilet besøgscenter om kræft.
Læs mere om det spændende projekt

Lovgivning vil ændre unges drukkultur

At ændre unges drukkultur mod det bedre er et langt sejt træk, der kræver, at vi alle tager ansvar. Men det kan næppe lykkes, så længe lovgivningen sender et tvetydigt signal om, hvorvidt alkohol er for mindreårige. Sådan skriver organisationerne fra initiativet Drukfri Ungdom og opfordrer Folketinget til at vedtage en ensartet 18-årsgrænse for salg af al alkohol.
Læs kronikken