Kære achternaam achternaam Her kommer en lille hilsen fra I Mesterens Lys. Vi er i dage, hvor krigen i Ukraine kaster sin skygge ind over os og uundgåeligt fylder vores tanker og vores bønner. Det er let at blive bekymret og tung om hjertet, og det er vigtigt at minde hinanden om, at Gud er midt i mørket for at bringe lys og håb. Jeg har formuleret en bøn, som måske kan være til hjælp, hvis du selv mangler ord. Barmhjertige Gud, hør vores bøn og grib ind! Vi beder om fred i Ukraine, fred i verden, fred i hjertet. Kærligheds Ånd, kom med fred og forsoning, hvor der er krig og fjendskab. Vær med alle, som er ramt af krigens kaos, og lad dem erfare dit nærvær og din trøst. Jesus Kristus, solopgang fra det høje, kom og lys for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og led vores fødder ind på fredens vej. Du kan sidde med denne bøn i hjertet, mens du lytter til "Comfort", spillet af Trio con Spirito. Areopagos, som I Mesterens Lys er en del af, fylder 100 år i år. Det fejrer vi med en stor jubilæumsfest 2. april – og du er hjertelig velkommen! Fejringen begynder med en festgudstjeneste i Helligaandskirken på Strøget kl. 10.30. Senere på dagen vil der være årsmøde, spændende paneldialog og meget mere. Om aftenen skal vi smage en bid af paradis ved en festlig middag i Sankt Johannesgården på Nørrebro med efterfølgende koncert. Læs mere, og tilmeld dig. S.U. senest den 18. marts kl. 12, hvis du vil deltage i festmåltidet om aftenen. Du kan møde I Mesterens Lys på stand 122 på Krop-Sind-Ånd Messen i Brøndbyhallen den 8.-10. april. Kom forbi, hils på os og få en heling af hjertet eller en velsignelse. Vil du gerne lære at elske fra hjertet, fra centrum af den, du er - lære at leve mere autentisk, så det, som er på indersiden, svarer til det, som er på ydersiden? Så tag med på konferencen den 13.-14.maj ”At elske fra hjertet”med engelske Lin Button. Konferencen veksler mellem undervisning, lovsang og helende bøn og henvender sig både til dig, som længes efter større helhed i dit eget liv, og dig, som ønsker at lære mere om, hvordan du kan hjælpe andre. Læs mere, og tilmeld dig. Kalenderen rummer igen Fællesskabssøndag, Identitet og livsforvandling, aabenhimmel med mere. Følg også med på Facebook! |