Leg: Vejen til kreativitet og læring Børn fødes med motivation for at lære og udforske samt med en enestående nysgerrighed på omverdenen. Børn på tværs af alle grænser leger, og gennem dette lærer de at være fleksible, at tage andres perspektiv, løse problemer, udvikle sprog og at tænke kreativt. Børns hverdag er dog præget af mange regler og rammer for, hvad de skal, og hvornår det skal foregå. Men der er masser af muligheder for at snige leg ind i mange af hverdagens aspekter – også skolelivet, og det har sine fordele: Kreativiteten styrkes når barnet får mulighed for at eksperimentere, afprøve idéer og lærer derigennem sine egne og omverdenens mange muligheder at kende. Six bricks Six bricks er et godt eksempel på, hvordan man kan lave legebaseret læring i skolen. Six Bricks er et praktisk læringsværktøj. Gennem små, sjove aktiviteter med sæt af LEGO® DUPLO® klodser i seks klare farver træner børnene deres hukommelse, bevægelse, kreativitet og meget mere. Du kan tilpasse aktiviteterne og selvfølgelig også tilføje dine egne aktiviteter, som matcher børnenes færdigheder og interesser. På konferencen ADHD: Når praksis og forskning går hånd i hånd får vi besøg af Jenna, som er lærer fra Storbritanien. Jenna har undervist på Den Internationale Skole i Billund siden 2013. Hun vil i praksissessionen ”Six bricks – leg og læring” dele ud af sin brede erfaring med den legebaserede læring og give tips og tricks til, hvordan man kommer i gang. Six Bricks kan hjælpe børnene til at koncentrere sig (hjerne pauser) gennem fælles lege, og kan hjælpe til fællesskab og kommunikation. Kom og hør mere om Six Bricks på Konferencen "ADHD - Når praksis og forskning går hånd i hånd" den 5. oktober på Centralværkstedet i Aarhus. Læs mere om konferencen. |