 | | Marcus Rubin | | Kronikredaktør | | |
|
|
| | I min barndom bragte Politiken en tegneserie, der hed Livets gang Lidenlund. Der skete aldrig noget, og jeg undrede mig tit over den, men mange mere modne læsere elskede den efter sigende. Det var livet i Lemvig, som tegneren Henning Gantriis spandt en ende over – hverdagens små skærmydsler i en lillebitte søvnig by. Jeg kom til at tænke over serien forleden, for det er lidt som om hele Danmark er blevet en slags Lidenlund – en rolig oase, mens verden brænder. | |
| | Ude i den store verden går det hårdt for sig. Trump gør klar til at rulle ind i Washington med sin hær af vaccineskeptikere, konspirationsteoretikere og ekstremister. I Ukraine tester Rusland nye missiler og sender nordkoreanske soldater i kamp, og i Mellemøsten er Israels premierminister Benjamin Netanyahu nu under arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol. Dystre udviklinger, som Politiken har skrevet ledere om hele denne uge – her om Trump, her om Ukraine og krigens dystre 1.000 dages jubilæum og her om arrestordren mod Netanyahu. | |
| | Når man spørger folk, hvordan det går får man – jeg i al fald – for tiden oftere og oftere variationer over svaret »jo, tak glimrende - altså bortset fra verdens skæve gang«. | |
| | Men herhjemme ruller det hele videre i god ro og orden. Den uelskede SVM-regering fik hevet den grønne trepart i hus denne uge. Det kippede vi med flaget for, også selvom forskere er mindre imponerede. | |
| | Selv synes jeg, at Politikens serie om eksporten af smågrise, siger alt om hvad der er galt i dansk landbrug. Når ingen ringere end Jeppe Bloch Nielsen, formanden for danske svineproducenter, virkelig kan finde på at sige, at han »ikke kan se, at der er forskel på, om jeg eksporterer en gris, som vejer 30 kilo, eller jeg eksporterer en kasse med Lego«, så er der godt nok ikke meget hverken Morten Korch eller kærlighed til dyrene tilbage. | |
| | Hvorfor vi som samfund tillader, at store dele af landet bruges til at dyrke foder til grise, som ejerne ikke anser som andet end Lego-klodser og som ikke engang giver ret mange arbejdspladser, fatter jeg ikke. Noget må ske, for som agronom Poul Erik Pedersen argumenterer for i denne kronik, er dansk landbrug havnet i en dødsspiral. | |
| | En anden form for dødsspiral er den, som den danske befolkning er inde i. Der knaldes for lidt, og der fødes for få børn, mener regeringen, der har stillet forslag om at sikre forældre fertilitetshjælp til det andet barn. Jeg har selv været gennem processen og kan kun støtte at flere får mulighed for det, men samtidig er der jo noget lidt bekymrende over, at flere og flere skal have hjælp til at formere sig. | |
| | Det skriver folketingsmedlemmet og forskeren Theresa Scavenius om her. Personligt tror jeg at koblingen mellem sex og forplantning bliver mindre og mindre på grund af genteknologien i de kommende år, men det er en anden - og spændende - sag. Her er en god artikel fra Stanford om det. | |
| | Når børnene så er kommet til verden, kan de måske til gengæld se frem til at få skolemad. Det håber jeg inderligt, både for dem og deres forældre. | |
| | At det ikke allerede er sådan, er en skandale, men den retter regeringen nu lidt op på med en forsøgsordning i finansloven, der kom tidligere i dag. | |
| | Der blev, når alt kommer til alt, også penge til at fortsætte oldgræsk og latin. Hvorfor det er vigtigt, kan man læse om i denne glimrende kronik. Selv var jeg matematisk student, så lærte det ikke, men blev tvunget til at lære indledningen til Iliaden – Vreden, gudinde, besyng, etc. – udenad i den danske oversættelse og læste for nylig Odysséen, som også varmt kan anbefales. Den er både særere og sjovere, end man nok tror – og Odysseus en underlig snegl af en helt. | |
| | Bliver man helt vild i varmen, kan man med fordel læse fortsætte studierne hos den amerikanske professor og forfatter Daniel Mendelsohn, hvis bog om at undervise i Odysséen og have sin far som elev er både tænksom og rørende. Mendelsohn er mest kendt for The Lost, en bog, man i den grad også kan læse, som binder Ukraine og Israel og Holocaust og Bibelen og det hele sammen på smukkeste vis. | |
| | Det er dyster læsning, måske for dyster i disse tider. I min familie har vi allerede taget forskud på julen og set Love, Actually og Klaus, men på vandring i redaktionen i dag blev jeg mindet om, at Chinatown også er en af verdens bedste film. Har man ikke set den, så er det et must. Og har man, ja, så ved man hvor godt det er. | |
|
