| | | Marcus Rubin | | Kronikredaktør | | |
|
|
| | En ormegård. For at være helt ærlig ved jeg ikke, hvordan en sådan ser ud, men jeg forestiller mig et lidt ulækkert sted, hvor man ikke har lyst til at opholde sig igennem længere tid. | |
| | Så det gippede i mig, da den tidligere overborgmester Sophie Hæstorp i et interview her i avisen beskrev sin tidligere arbejdsplads som en ormegård og forklarede at det havde været så barskt, at hun måtte søge psykologhjælp. Det lyder ikke rart, og selv om Hæstorp selv sagt ikke er en neutral observatør og rønnebærrene kan være sure, er det dog alligevel en tankevækkende beskrivelse af kommunalpolitik i Danmarks hovedstad. | |
| | Selv har jeg det stramt med kriblende dyr af alle slags. En af de grummeste scener fra min ungdom er stadig Harrison Ford, der kastes til slangerne i den første - og nok bedste - Indiana Jones. Den dag i dag giver klippet mig myrekryb. | |
| | Og mens vi er ved den slags animalske oplevelser, er Berlingskes madanmelder Søren Frank kommet i lidt af et stormvejr, efter han i en anmeldelse beskrev, hvordan han og skuespilleren Pilou Asbæk til et selskab på Færøerne spiste halvlevende jomfruhummere - kogt kun i halen, mens man holder resten af kroppen over vandet. | |
| | Selv har jeg ikke spist andre levende dyr end de insekter, der har forvildet sig ind i min mund i blæsevejr - det tætteste jeg er kommet er nok østers, der jo dør, når man åbner dem. Nu er Frank og Asbæk blevet politianmeldt på Færøerne for dyremishandling. Vildt nok på nogle øer, der dræber grindehvaler på en ganske voldsom måde og i et land, hvor 25.000 pattegrise dør hver eneste dag, men nu venter vi spændt på sagens videre udvikling. Er der mon også blevet spist blæksprutte efter metoden fra Old Boy? | |
| | Nå, men ugen har jo også budt på en masse andet. I Moderaterne ruller skandalen om arbejdsforholdene videre for fuld drøn. Hele den politiske afdeling er blevet tømt for medarbejdere, og chefen er også smuttet. Djøf anser fyringerne som usaglige, og her i avisen tænker vi vores om Lars Løkkes evner som leder - vi kalder miseren for en ledelsesmæssig soloulykke i slowmotion og med en stadig mere vrissen Lars Løkke Rasmussen bag rattet. Andre ville nok kalde det for destruktiv ledelse; det gør ledelsesekspert Karsten Mellem eksempelvis i dette debatindlæg. | |
| | Ude i den store verden går det fra skidt til endnu værre, i hvert fald i Mellemøsten, hvor frygten for at Israel invaderer Libanon stiger. | |
| | Israelske bomber er væltet ned over det smukke, lille Libanon, både i den sydlige del hvor Hizbollah har kontrollen, men også i Beirut og i Bekaa-dalen. | |
| | I denne leder forsøger vi at dele sol og vind og ansvar ligeligt, det er ikke let i den ophedede Mellemøstdebat, hvor nuancerne ofte fortager sig, og det hele bliver meget sort/hvidt. Men forsøget må gøres, og det er forstemmende, så polariseret debatten er blevet. Så er det - trods alt - enklere, at være enige om at fordømme Talebans krig mod landets kvinder, det som Tahmina Salik, der er forperson i organisationen Empowerment For Her, helt med rette i dette indlæg kalder for kønsapartheid. | |
| | Hvad man skal gøre ved det, er sværere at sige; Vestens mangeårige kamp i Afghanistan endte som bekendt i et ydmygende nederlag i 2021 og brugen af militær magt har også sin pris herhjemme. Har man ikke set DRs forrygende dokumentarserie Velkommen til Frontlinjen, bør man i den grad gøre det, ligesom man skal læse Politikens historier om Krigens børn. Krig er måske nogen gange nødvendigt, men det har enorme omkostninger, som man måske lidt glemmer, når man sidder på sikker afstand her i Danmark. | |
| | Selv har jeg trøstet mig over efterårets komme ved at se georgisk musik og dans. Jeg tilbragte en del af sommeren i det mageløst smukke kaukasiske land, der er presset af Rusland, og blev bogstaveligt talt bjergtaget. | |
| | Så forleden tvang jeg familien ind til et georgisk festspil, som viste sig at være helt forrygende. Landet er kendt for sin såkaldte polyfoniske sang - som er anerkendt af UNESCO som verdensarv - og det kan virkelig også noget, når man lige kommer ind i det. Her er en smagsprøve. | |
| | Og mens vi er ved Georgien og nyhedsbrevet nærmer sig sin afslutning og weekenden lurer forude, så kan jeg anbefale den georgiske roman Det Ottende Liv, hvis man vil lidt væk og blive klogere på både Georgiens og hele Sovjets historie. Bogen er lang, men der er tryk på. Og så er man klædt på til det spændende georgiske parlamentsvalg i slutningen af oktober. | |
| | Det bliver sikkert overskygget af det amerikanske præsidentvalg, hvor aficionados som mig kan se frem til at se vicepræsidentdebatten natten til onsdag. Det er stærke sager, håber det bliver godt og underholdende - og at Waltz vinder. | |
| | Jeg runder af med dette mageløse klip af George H. W. Bushs vicepræsident Dan Quayle, der for mange år siden havde nogle berømte udfordringer med at stave til kartoffel på engelsk. | |
| | Rigtig god weekend, ses på den anden side og send endelige ros, ris og kommentarer til marcus.rubin@pol.dk. | |
|
