| Yahya Hassan forograferet lige før oplæsningen på Politiken i 2013 | |
| Jes Stein Pedersen | Litteraturredaktør på Politiken | |
|
|
| Det er vemodigt at tænke tilbage på dengang for 11 år siden, da jeg oplevede en ung og genert Yahya Hassan læse digte op i Politikens Foredragssal. Han var endnu ikke debuteret, men få dage senere skete det, og så ændrede alting sig for ham. Hjemme i Trillegården i Aarhus fulgte hans mor og fire søskende med. Pludselig blev deres søn og bror »så dansk«. | |
| Resten er historie og i dag har den fået et nyt kapitel med udgivelsen af ’Familien Hassan’, som består af familiens erindringer om både tiden før og efter gennembruddet som gjorde Yahya Hassan til et navn der vakte opsigt i store dele af verden. | |
| Om sin søn siger Yahya Hassans mor Hanan Adwan: »Jeg tror, at Yahyas opvækst gjorde ham til forfatter. Man kan ikke skrive med følelse uden at kende følelserne. Ligesom når man faster og mærker sult, lærer man, hvordan andre mennesker sulter. Hvis jeg ikke var født i en flygtningelejr, forstod jeg det næppe, når jeg ser små børn stå i kø i Gaza for at få en portion mad«. | |
| Der er verdener og tiden til forskel mellem Jonas Eikas ’Efter solen’, der fik Nordisk Råds litteraturpris og hans nye, tredje bog ’Åben himmel’, der foregår blandt såkaldte hybridkvinder i 1200-tallets Belgien. I byen Liège, i et såkaldt beginehus, har fem kvinder fundet sammen for at leve på en anden måde end den gængse. | |
| Felix Thorsen Katznelson har talt med Jonas Eika om, hvad er der har tryllebundet ham ved beginerne, der var en kvindelig religiøs bevægelse i 1200-tallet. De var ikke nonner gemt inde bag klostermurene, men de var heller ikke gift, deri ligger det hidtil usete. For dengang skulle kvinder være i hus hos enten deres far, deres mand eller deres Gud. Beginerne var hybrider, der havde deres fromhed med ude i samfundet. | |
| »Jeg kan mærke, hvis jeg går i kjole på gaden, alle de blikke, der er på mig, og som nogle gange bærer en trussel om vold i sig«, siger Eika, der er nonbinær. »Så, uden at sige at det er det samme på tværs af 800 års historie og vidt forskellige livsbetingelser, blev det en form for indgang. Det her med at være et sted midt imellem accepterede kønskategorier«. Her er hele interviewet | |
| Norske Carl Frode Tiller er en af Nordens bedste forfattere. Jeg betragter trilogien ’Indkredning’ som et hovedværk i moderne litteratur. Med ’Arbejderhjerte 1’ har han skrevet en virtuos roman om Frode, som er rundet af arbejderklassens håndværkerkultur men er havnet i middelklassens privilegerede liv med middagsselskaber, hvor man drikker vin. Samtidig er der tale om en Norges-roman, som beskriver olierigdommens forvandling af det engang så fattige land. | |
| »Det er en roman om det, vi nogle gange kalder ’den store fortælling,’ men det er i lige så høj grad en fortælling, der udspiller sig i de sociale rum mellem mennesker«, skriver Felix Rothstein i sin anmeldelse.»Og Carl Frode Tiller får det nære og det fjerne til at forene sig, så man forstår, at små sociale forskelle og det enkelte menneskes psykologi har med samfundets udvikling at gøre – og så man forstår, hvordan de store linjer i samfundsudviklingen får betydning helt ned i de intime relationer«. Her er hele anmeldelsen | |
| Niels Overgaard fik mange læsere med ’Det hele handler ikke om dig’, og nu er han aktuel med bogen ’Mere er aldrig nok’, som handler om, hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv. En, der meget tydeligt mener, at meget handler om ham selv, er Donald Trump, og det samme gør den halvdel af USA vælgerbefolkning, som betragter ham som en frelserskikkelse, der kan gøre deres liv bedre. Så hvad tænker Overgaard om den antikke filosofis relevans og magt efter præsidentvalget i verdens mest magtfulde nation? Det kan du høre i Bogfolk, hvor jeg også taler med Niels Overgaard om, hvordan travle danskere kan få deres liv til at spille sammen med dyder som visdom, mådehold, mod og viljen til at gøre en indsats for det fælles bedste? Her er link til Bogfolk. | |
|