Nyhedsbrev fra Guldborgsund ZOO & Botanisk Have
Se dette nyhedsbrev i din browser

DET BLIVER VILDT HYGGELIGT

Vi har planlagt en hel uge med masser af oplevelser, leg og konkurrencer i Zoo. Sammen med vores dyrepassere kan du komme helt tæt på dyrene, hvor du bl.a. kan hører om, hvorfor bruges der en deodorant hos Luna?  Eller hør dyrepasseren Lotte fortælle om de 5 små tyveknægte – også kendt som Hr. Nilsson fra Pippi Langstrømpe. Vi glæder os til at vise og fortælle Jer om dagligdagen blandt dyrene og en masse andre sjove aktiviteter i Zoo.

Bål, hygge, kartofler og sjove konkurrencer

Vi har fyldt haven med mange aktiviteter, hvor hele familien kan hygge sig. Du kan bl.a.:
  • Deltag i kartoffelbowling
  • Grille lækre skumfiduser og pølser over bål
  • Gæt en ting - tør du mærke, hvad vi har gemt i følekassen?
  • Lav flotte kartoffeltryk og sjove kartoffeldyr
  • Tegn en heldig kartoffel eller et farligt insekt og måske vinder du en flot præmie?
  • Deltag i Safarijagt og blive klogere på insekter og kartofler. Vi har en flot præmie til vinderen
  • Kartoffelstep – hvor langt kan du balancere med en kartoffel og ske?
  • Se filmen ”Den vidunderlige kartoffel ” i Æselcentret. Filmen spiller hver dag fra kl. 10.00 – 15.00. Den spiller dagen lang, så alle er velkomne til at tage plads i Æselcentret og se film.
I vores Café sælger vi lækker varm kartoffelporre suppe med bacon drys, som man kan hygge sig med, og samtidig nyde udsigten over søen fra terrassen. Det er vildt hyggeligt.

Se & hør om dyrene i Zoo
Kom tæt på dyrene, når vores dyrepassere viser og fortæller en masse om dyrene. Vi har mange aktiviteter hver dag, hvor du blot skal møde op til starttidspunktet, som enten er kl. 11.00 eller 13.00. Herfra tager dyrepasseren dig og din familie med på en sjov oplevelse blandt dyrene.

Er du nysgerrig på, hvordan et dyrekøkken ser ud, så prøv også en tur bag om dyrekøkkenet, hvor Lotte vil vise, hvor dyrenes foder bliver tilberedt. Det sker hver dag kl. 14.00 fra mandag til fredag i efterårsferien.

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen til en super spændende uge med masser af aktiviteter for hele familien. Det bliver vildt hyggeligt
 
Se vores program for efterårsferien

HVOR GEMMER NÆSEBJØRNEN SIG?
Modsat hvad man skulle tro, skal man ofte søge højt for at få næsebjørnene at se. Næsebjørnene leder efter føde ved at rode rundt i jorden, men når de skal slappe af kan de bedst lide at have en god udsigt. De samler gerne en masse småkviste sammen og skaber en fuglerede lignende bund oppe i træerne, hvor de ligger og slapper af. Så når I besøger ZOO og gerne vil se vores søde næsebjørne – har I så husket at kigge oppe i træerne?
 

SURIKATERNE BLIVER SNART EN LILLE GRUPPE IGEN

I vores lille Afrika anlæg er der sket nyt i den del med surikaterne. Vi har fået en ny ung hun surikat hjem til at holde vores anden hun med selskab. Gruppen er skrumpet ind det seneste år pga. alderdom. Inden efterårsferien får vi suppleret med en ny han, så vi igen har en lille gruppe surikater.
I dette anlæg bor de hvidhovedet brune lemurer også. Her mistede vi for nyligt hannen pga. sygdom. En ny han er kommet til og han er noget mere livlig en den gamle han, så han bliver god for vores hun.
 

REGNSKOVEN ER FYLDT MED NYT LIV
To af de tre abearter i regnskoven har henover forår og sommer fået yngel. Det er de hvidørede silkeaber og paryksilkeaberne som vi har haft succes med. De små aber sætter ekstra liv i flokkene.
Regnskovens hjelmvagtler har også fået kyllinger. Disse kyllinger vil når de bliver lidt større blive flyttet til Randers regnskov.
Fra København Zoo har vi fået en trompeter næsehornsfugl, som gør vores anden næsehornsfugl selskab. I fællesskab giver de lydbilledet i regnskoven lidt ekstra fylde med deres karakteristiske skratten.
 

VORES GAMLE LAMA ER AFLIVET
Vores flotte hvide han lama ”Madsen” var til sidst så plaget af gigt at det kun gav mening at få ham aflivet. Han har været ”herre” i vores pampas anlæg i mange år og er blevet far til mange føl igennem årene.

ZOO HOLDER HAR ÅBENT HELE ÅRET RUNDT
Du kan altid slå et smut forbi ZOO og opleve dyrene, lege på legepladsen eller bare nyde den smukke natur. Se åbningstider her

Med venlig hilsen
Guldborgsund ZOO & Botanisk Have
 

DE 5 PINGVINUNGER FRA FORÅRET ER BLEVET KØNSTESTET
Pingvinungerne, som klækkede tidligere i år er nu blevet kønstestet. Resultatet er 5 hanner. Pingvinungerne kan stadig skelnes fra de voksne ved at tegningerne på hals og øverste del af brystet ikke er skarpt trukket op som hos de voksne.
 
 
 

DU FÅR FØLGENDE I "FØDSELSDAGSPAKKEN"

Entré til ZOO for max 15 børn og 2 voksne. Er i flere end det, så betaler I gruppe entré prisen for børn og voksne

  • En gave til fødselsdagsbarnet til ca. kr. 55,00
  • En trækvogn med fødselsdagsdug, flag og reservationsskilt til et bord i haven
  • Har du familieårskort til ZOO, så får du 15% rabat på leje af lokale

Vil du være sikker på at spise i tørvejr, så kan du leje et lokale i vores Æselcenter til kr. 100,00 pr.
påbegyndt time. Lokalet bookes samtidig med reserveringen af fødselsdagen i ZOO.

Du kan læse mere om børnefødselsdag i ZOO her

KØB SJOVE TING TIL PAKKEKALENDEREN
Julen er lige om hjørnet og i ZOO-Shoppen, kan du finde sjove dyreting og dejlige bamser til pakkekalenderen.
Du kan parkerer lige ved døren og behøver ikke at betale entré for at handle i butikken.

ZOO HOLDER ÅBENT HELE ÅRET RUNDT
Du kan altid slå et smut forbi ZOO og opleve dyrene, lege på legepladserne eller bare nyde den smukke natur.
Se åbningstiderne her

Med venlig hilsen
Guldborgsund ZOO & Botanisk Have


*Har du et familieårskort, får du 10%  på bamser/legetøj i ZOO-shoppen. Rabatten gælder ikke på nedsatte varer, tilbudsvarer, is, slik og drikkevarer.
Du modtager denne email, da du har tilmeldt dig Guldborgsund ZOO's nyhedsbrev.
Email Marketing Powered by MailChimp
Guldborgsund Zoo - Østre Alle 97 - 4800 Nykøbing F. - Denmark - Tlf. +45 5473 2700