Set i lyset af den seneste tids store diskussion om hestevelfærd bringer vi to artikler i to på hinanden følgende magasiner, der omhandler noget helt basalt for hesten, nemlig grovfoder. Det siges, at de tre vigtigste parametre for grundlæggende god hestevelfærd, hvor hestens basale behov opfyldes, er ”Friends, Freedom and Forage” – oversat: venner, frihed (fri bevægelse) og grovfoder (fouragering). I juli-magasinet kan du læse del 1 om, hvorfor hesten skal have grovfoder, hvad grovfoder er samt første del af, hvad et kvalitetsgrovfoder til heste er. I august-magasinet bringer vi del 2, hvor du kan læse videre om den ernæringsmæssige kvalitet, lære at forstå grovfoderanalyser, betydningen af diversitet i grovfoderet for hesten, hvordan grovfoder udfodres optimalt, og hvad du kan gøre, hvis du mangler grovfoder til din hest. |