Boxer udpeger ny direktør Ulf Lund stopper som direktør for tv-distriputøren Boxer. Han bliver afløst Erik Andersen, der i fremtiden får ansvaret for virksomheden. Man har dog ikke kigget langt efter den nye direktør, Erik Andersen har nemlig indtil nu haft posten som kommerciel direktøri selskabet. "Ulf (Lund, red.) har gjort det fremragende hos Boxer, men heldigvis står Erik Andersen med sin meget stærke profil klar som den oplagte afløser," siger Niels Duedahl, administrerende direktør i Norlys, der ejer Boxer, i en meddelelse. Den nye direktør, Erik Andersen, tiltræder øjeblikkeligt. Han er 51 år og har knap 20 års erfaring inden for telebranchen. "Det er med stor ydmyghed, at jeg overtager stafetten fra Ulf. Han er en dygtig strateg, købmand og leder, og under hans ledelse har Boxer sat mange rekorder. På vegne af medarbejderne i Boxer vil jeg gerne sige tak til Ulf for fem forrygende år," siger han i meddelelsen. |