Kaspersky opnår højeste standard inden for informationssikkerhed Kaspersky har opnået ISO/IEC 207001:2013-certificeringen. Det skriver selskabet i en meddelelse til Computerworld. Certificeringen er den højeste standard inden for informationssikkerhed og er udviklet af International Organization for Standardization (ISO). Kaspersky har blandt andet skulle opfylde en række krav til, hvordan man implementerer, overvåger, vedligeholder og løbende forbedrer et informationssikkerhedssystem. Ifølge Kasperskys CISO, Andrey Evdokimov, er det en vigtig milepæl for Kaspersky. "Sikkerhed og kontrol har altid været en hjørnesten i Kasperskys tilgang til informationssikkerhed, men denne certificering giver os muligheden for let at demonstrere, at vi lever op til de højeste standarder inden for datasikkerhed, over for vores kunder og partnere," lyder det i meddelelsen. |