Computerworld logo

TORSDAG D. 14. MAJ
Morgen-briefing

 
 
 

Godmorgen - og velkommen til torsdagens hurtige it-nyhedsoverblik fra Computerworld sammensat af Niels Veileborg.

 
Morgen-briefing billede
 

Gamle CRM-systemer er ofte dyre og besværlige

Gamle CRM-systemer er ofte fyldt med tilpasninger og knopskydninger, som gør dem dyre og besværlige at holde i gang og opgradere.

Det oplever man tit hos danske Commentor. Selskabet har netop opgraderet Akademikernes A-kasses medlemsløsning, som bygger på Microsoft CRM. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

“Mange virksomheder skræddersyer systemet til ukendelighed i stedet for at holde sig til den oprindelige standardløsning, og det giver sommetider bagslag, siger COO hos Commentor, Jesper Dan Christiansen.

“Man begrænser sig til én løsning og typisk også én leverandør. Det kan blive et problem på sigt, hvis systemet skal videreudvikles eller omlægges, mens man samtidig også udelukker muligheden for at andre leverandører kan løse opgaven, siger han.

 

Nyåbnede metrolinjer i København får omsider fuld mobildækning

Mange københavnere var forbavsede over, at de nyåbnede metrostrækninger ikke fra begyndelsen var udstyret med mobildækning på samme måde, som de eksisterende.

Men det bliver der nu gjort noget ved. Til efteråret skulle det være fuld skrald på mobilsignalet på alle metrostrækninger, fremgår det af en pressemeddelelse fra Metroselskabet.

Selskabet har indgået en aftale med 3, TDC, Telenor og Telia om at etablere mobildækning, som allerede vil begynde at fungere nogle steder i løbet af sommeren.

 

Skatteregning til Bitcoin-spekulant trods tab på investeringen

En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at Bitcoin-spekulanter kan ende med en stor skatteregning, selvom de totalt set har tabt penge.

Det skyldes, at gevinster beskattes som personlig indkomst, mens tab kun kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Det skriver revisionsfirmaet BDO i et nyhedsbrev.

Den konkrete sag handler om en investor, som fik en skatteregning på cirka 10.000 kroner oven i sit investeringstab på over 200.000 kroner. Kunne investoren have modregnet tabet i gevinsterne, ville han netto have fået 35.000 kroner til delvis dækning af tabet.

 

Grundlæggeren af Infinidat stopper som CEO

Moshe Yanai, grundlægger og CEO hos Infinidat, bliver Chief Technology Evangelist i selskabet. COO Kariel Sandler, COO og CFO Nir Simon skal lede virksomheden videre, skriver selskabet til Computerworld.

Infinidat har søsat mere end seks exabyte - seks millioner terabyte - lagring på mindre end seks år, og solgt over en exabyte alene i de sidste seks måneder.

Selskabet har oplevet en markant stigning i efterspørgslen efter Infinidats teknologier i løbet af coronakrisen.

 

To selskaber bag britiske corona-nødhospitaler ramt af cyberangreb i maj

To britiske entreprenørselskaber involveret i byggeriet af corona-nødhospitaler er blevet ramt af cyberangreb, skriver BBC.

Bam Construct siger til BBC, at “det alvorlige angreb på selskabet er en del af en bølge cyberangreb på offentlige og private organisationer, som understøtter den nationale indsats mod corona”.

Selskabernes operative evner er påvirket i varierende grad af angrebene, som ikke havde nogen sammenhæng.

 

Angela Merkel bekræfter, at russiske spioner hackede hendes mail i 2015

Den tyske kansler Angela Merkel har i parlamentet bekræftet, at den russiske millitære efterretningstjeneste GRU fik adgang til hendes mails i forbindelse med et hackerangreb i 2015. Det skriver BBC.

Ifølge Der Spiegel var det gruppen Fancy Bear, som stod bag angrebet på det tyske parlament. Her fik man angiveligt adgang til to mailkontis indbokse tilhørende Merkels kontor, som indeholdt mails fra 2012-15.

 
Læs morgen-briefingen online
 
 

Fik du læst onsdagens tre mest læste it-historier?

Artikel billede
 

Helle Thorning-Schmidt tjener millioner på ny Facebook-tjans

13. maj 2020 kl. 11.39

 
Artikel billede
 

GlobalConnect-topchef kritisk over Marianne Dahls bestyrelsespost hos TDC

13. maj 2020 kl. 09.53

 
Artikel billede
 

Dansk konsulenthus taber halvdelen af bundlinjen på et år

13. maj 2020 kl. 14.41

 

Tak fordi du læste med