Nye kinesiske mobilbrugere skal have scannet ansigtet I denne uge vil alle nye telefonbrugere i Kina få deres ansigt scannet, før mobilen kan benyttes på landets mobilnet. Fra 1. december indtræder et krav fra Kinas it-myndigheder om, at teleselskaber skal indregistrere brugernes ansigter når en ny mobilbruger oprettes. Det skriver Ritzau. Teleselskabet China Unicom oplyser til nyhedsbureauet AFP, at de nye krav betyder, at kunder skal optage sig selv dreje med hovedet og blinke, for at få et nyt telefonnummer. Hos de kinesiske mobilbrugere er der både støtte og bekymringer overfor de nye regler. "Det er en smule for meget," lyder en kommentar på de kinesiske sociale medie Weibo, "Kontrol og så mere kontrol," lyder en anden. Ansigtsgenkendelse benyttes i forvejen til blandt andet indkøb i supermarkeder og overvågning. |