Godmorgen og velkommen til torsdagens politiske morgenpost. Nyhedsbilledet bærer også i dag præg af krigen mellem Israel og Hamas og de tragiske følger af den og weekendens terrorangreb. Men her i morgenposten vil vi rette størstedelen af opmærksomheden mod vores hjemlige politiske andedam, der Gudskelov er anderledes fredsommelig. Ja, gårsdagens største begivenhed udspillede sig for eksempel bag et lærerkateder i et fysiklokale på Mosedeskolen i Greve. Og hovedpersonen var manden med Folketingets mest afdæmpede stemmeføring. På Mosedeskolen præsenterede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nemlig SVM-regeringens udspil til den folkeskolereform, som regeringen dog helst ikke selv omtaler som en reform. Og planen, som medierne allerede forinden havde kunnet beskrive elementer af, optager en stor del af spaltepladserne i dagens aviser. Skoleudspillet har fået titlen »Frihed og fordybelse – et kvalitetsprogram for folkeskolen« og har blandt andet til formål at give mere frihed til de enkelte skoler, løfte flere elever og gøre undervisningen langt mere praktisk orienteret end i dag. Regeringen vil blandt andet … … gøre skoledagen kortere og lægger op til, at eleverne skal gå en halv time mindre i skole om ugen.… give skolerne mulighed for at kunne fjerne yderligere fire-fem timer fra skemaerne, hvis de sløjfer den såkaldte understøttende undervisning og i stedet bruger ressourcerne på at have to lærere i nogle undervisningstimer.… give eleverne i 7.–9. klasse dobbelt så meget undervisning i valgfag som for eksempel musik og billedkunst.… iværksætte forsøg med mere praktiske afgangsprøver – også i de boglige fag.… indføre en ny, såkaldt juniormesterlære, der giver skoletrætte elever mulighed for at arbejde på en virksomhed to dage om ugen i 8. og 9. klasse.Og så står landets forældre til at få langt større indflydelse på deres børns skolegang end hidtil, som du kan læse i en analyse i dagens Berlingske. Dagens plan: »Det er ikke de boglige børn, der bliver tilgodeset«I Berlingske stiller to eksperter sig imidlertid tvivlende over for, om fagligheden også vil blive styrket i skolens to grundlæggende fag, dansk og matematik. »Jeg er ikke sikker på, at det her får flere til at mestre de grundfaglige færdigheder – nemlig læsning, skrivning og regning,« siger Lars Qvortrup, professor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, og tilføjer: »Det er ikke de boglige børn, der bliver tilgodeset.« Børne- og undervisningsministeren mener derimod, at regeringens udspil lægger op til at styrke fagligheden. »Særligt for dem, der har det sværest i dansk og matematik, som vi har afsat en halv milliard til at gennemføre intensiv undervisning for i små hold,« siger Mattias Tesfaye til avisen: »Jeg har også ambitioner om, at de dygtigste elever i de ældste klasser får mulighed for i lokale valgfag at blive mere udfordrede, end de bliver i dag. Men det vil jeg ikke på samme måde kunne garantere. For det er meget afhængig af, hvilke lokale valgfag man så vælger at tilrettelægge.« Læs hele historien her. Regeringen har som bekendt sit eget flertal i Folketinget, men folkeskolens indretning hører til den slags politiske kamppladser, skiftende regeringer typisk gerne vil have brede flertal til at tilslutte sig. Og blader vi om i Politiken , kan vi læse, hvad Folketingets oppositionspartier mener om regeringens udspil. Hvor De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, erklærer sig særdeles begejstret for at frisætte skolerne, og Konservatives ditto, Lise Bertelsen, også er positiv, synes deres kollega fra Dansk Folkeparti – Alex Ahrendtsen – at være noget mere betænkelig. DF-politikeren frygter nemlig, at »vi giver skolerne så meget frihed, at vi vender tilbage til 90ernes flipperi«, som han formulerer det. Læs mere her. Dagens – måske – knap så bindende målI Politiken kan vi i øvrigt læse, at der ifølge to folkeskolesagkyndige slet ikke er 1.081 bindende mål i dagens folkeskole, sådan som statsminister Mette Frederiksen (S) ellers bedyrede – og kritiserede – i sin åbningstale til Folketinget i sidste uge. »Der findes 215. Nogen må have fejlinformeret statsministeren, for det, hun sagde i sin tale, passer simpelthen ikke«, siger lektor på Københavns Professionshøjskole Louise Rønberg. Hun lader forstå, at de såkaldte færdigheds- og vidensområder i folkeskolen – om for eksempel »redskabsaktiviteter« i idrætsundervisningen – ikke kan karakteriseres som bindende mål. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) synes imidlertid ikke, at optællingen er forfejlet – han har selv bedt sit ministerium stå for den. »Der er 215 bindende kompetencemål og 866 bindende færdigheds- og vidensområder. Tilsammen er det 1.081 bindende mål,« siger han til avisen. Læs hele Politikens historie her. Dagens karakterbøgerSkoleudspillet har naturligvis også affødt kommentarer fra nogle af dansk politiks faste iagttagere. Jacob Bruun, tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, skriver i Kristeligt Dagblad: »Der er en vis dobbelthed i, at Venstre og Socialdemokratiet, som i årtier har stået last og brast om hver eneste beslutning i vores folkeskoler, endnu en gang vil reformere folkeskolen. For et årti siden var de enige om, at løsningen gik via mere undervisning, mere skemalagt motion, mere præcist definerede målsætninger. Nu skal de præcis samme mål nås ved at vende alting på hovedet, så der er mindre undervisning, færre centrale krav om for eksempel motion og færre centrale læringsmål. Undervisningsminister Mattias Tesfaye er mand nok til at indrømme denne kovending, men det er endnu ikke tydeligt, hvorfor man skal tro på, at alting nu bliver godt i folkeskolen. Det sagde partierne også, at det gjorde for 10 år siden.« Politisk kommentator Bent Winther skriver i Berlingske: »Udspillet for folkeskolen er først og fremmest en frisættelse fra en hel række snærende regler i folkeskoleloven. Kommunerne bliver bedt om at træde et skridt tilbage og undlade at udfylde det tomrum, der nu opstår. Det betyder, at kommunerne må kunne barbere deres skoleforvaltning ned til et minimum. Til gengæld er der i udspillet lagt op til, at Emil C.s mor og far får mulighed for at svinge deres kæpheste og hjemmestrikkede teorier i mere magtfulde skolebestyrelser. Det kan meget vel ende med at trække i den modsatte retning af frisættelse.« Uddannelsesredaktør Signe Løntoft skriver hos Altinget: »I virkeligheden er der tale om en revolution i fåreklæder. For hvis udspillet ’Forberedt på fremtiden II’ gennemføres 1:1 er der sat en retning for skolen, som står i diametral modsætning til mange af de strømninger, der har præget dansk skolepolitik i årtier. Særligt i forhold til idealet om, at skolen skal fremme lighed. Nu skal den omfavne forskellighed.« Og nu til noget helt andet. Dagens top-top-usikkerhedBerlingske har talt med overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard fra Københavns Universitet om regeringens bebudede top-topskat. Overvismanden tvivler nemlig på, at den vil indbringe statskassen lige så mange kroner, som regeringen selv antager. En stor del af de danskere, hvis indtægter overstiger grænsen for, hvornår man forventeligt skal betale top-topskat, har nemlig mulighed for at omgå den nye skat. For de er selvstændige eller hovedaktionærer og kan dermed udbetale penge til sig selv i form af udbytte snarere end løn. »Man må nok påregne, at provenuet bliver mere begrænset, end man forventer. Det er en politisk beslutning, om man alligevel indfører skatten, men usikkerheden bør beslutningstagerne være opmærksomme på. For det kan betyde, at man på et senere tidspunkt skal ud og finde provenu et andet sted,« siger Carl-Johan Dalgaard til avisen. Han påpeger samtidig, at der ikke er ikke findes empiri for, hvilken effekt top-topskatten vil få. »Når man indfører noget, som man ikke har evidens for effekterne af, har det jo karakter af et eksperiment. Det kommer an på en prøve, men usikkerheden forsvinder ikke af, at der ikke findes empiri,« overvismanden. Læs hele historien – og Skatteministeriets kommentar til den – her. Dagens fem korte1. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) uddyber nu, hvordan regeringen vil prioritere mere end en halv milliard kroner ekstra i 2024 til en række initiativer på det psykiatriske område. Det skriver Berlingske. Pengene bliver især målrettet børne- og ungdomspsykiatrien. Regeringen vil blandt andet etablere »et landsdækkende lettilgængeligt tilbud,« som skal styrke rekruttering af personale og reducere ventetiden på udredning og behandling, og en »basisbehandlingspakke«, der skal give mulighed for, at læger og psykiatere kan hjælpe børn og unge, sideløbende med at de udredes for en psykiatrisk sygdom. 2. Staten lægger op til at tiltage sig usædvanligt megen magt over fremtidige danske havvindmølleparker. Det skriver Børsen. I fremtiden skal staten have en ejerandel på 20 procent af vindmølleparkerne til vands, men staten ser samtidig ud til at ville give sig selv rettigheder, der normalt ligger langt ud over, hvad en minoritetsejer på 20 procent ville kunne få. 3. Udgifterne for en gennemsnitlig familie vil stige med 135 kroner om året, hvis landbruget bliver pålagt en klimaafgift. Det viser beregninger fra den grønne tænketank CONCITO, skriver Politiken. »Det overordnede budskab, at en afgift på 375 kroner ikke vil betyde voldsomme prisstigninger på kød og mælk, er jeg helt enig i,« siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen til avisen. 4. Enhedslisten har klokkeklart gjort deres stilling op til krigen mellem Israel og Hamas. Men i en af partiets unge samarbejdsorganisationer hersker andre synspunkter. Det skriver Berlingske. 5. Venstre ligger med en opbakning fra under ti procent af vælgerne historisk lavt i et kvalitetsvægtet snit af de politiske meningsmålinger fra september. Det skriver Altinget. Det er en »fuldstændig frygtelig situation for Venstre«, siger mediets politiske kommentator, Erik Holstein. Det sker i dag09.15: Sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer en plan for psykiatrien. 10:15: Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om drabet på psykiatrisk ambulatorie i Brøndby i juli 2023. 10.15: Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har kaldt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om kommunale besparelser på folkeskolen. 11.00: Folketingets Skatteudvalg har kaldt skatteminister Jeppe Bruus (S) i samråd om skæve ejendomsvurderinger. Og sådan kom vi igennem dagens nyhedsoverblik. Tak, fordi I læste med! |