Endnu billigere at komme til Samsø og Bornholm Den 1. september 2017 har vi igen nedjusteret priserne for færgeoverfart til og fra Samsø og Bornholm. Sidste års prisreduktion viste sig at give lyst og råd til at besøge øerne for endnu flere mennesker, og det håber vi det vil gøre igen i år. Både Samsø og Bornholm er herlige øer at besøge i sensommeren og efteråret (og vinteren også for den sags skyld). Og for dig som allerede bor på Samsø eller Bornholm kan det måske være rart med en billig tur til f.eks. Sjælland og besøge familie og venner. Priserne er opdateret på hjemmesiden og de gælder til og med 2. januar 2018. |