| Den 2. juli starter en stor kongres for arkitekter i Bella Center. Hele 10.000 tilrejsende arkitekter fra hele verden forventes at deltage. Så byen bliver fuld af arkitekter! I den anledning kommer Dansk Arkitektur Center til at summe af arrangementer, både for de tilrejsende, men også for dig, der bare elsker arkitektur og design. Nyhedsbrevet i dag fortæller om alt det, du kan opleve i den uge kongressen finder sted. Vi starter med at løbe Arkitekturløb på søndag. Her kan du blandt andet løbe igennem en blomstereng på Thorvaldsens Museum. Samme dag kl. 12 kan du tage familien med til Folkecykelløb igennem København , som i dagens anledning er lukket for biler. Hele ugen fra 2.juli til 9. juli holder DAC åbent hver dag til kl. 22. Kom ind til aftensmad og jazz på tagterrasserne til Musik og Mingle med de mange tilrejsende arkitekter. Ses vi? |
|
How to create (or kill) urban life with concepts for urban design 3. juli kl. 8-9 Gratis entré |
|
I en tid med fokus på at skabe gode byer med høj livability spirer nye urbane designkoncepter frem. Men hvordan påvirker store designplaner egentlig byernes organiske liv? Risikerer gode intentioner at dræbe byernes spontant opståede og uventede kvaliteter? Det spørger vi arkitekt og grundlægger af BIG, Bjarke Ingels, og direktør for udstillingscenteret Pavillon de l'Arsenal i Paris, Marion Waller om. Kom og vær med til en sær-udgave af MorgenDAC, der i anledning af kongresugen er på engelsk. Denne MorgenDAC er på engelsk. |
|
Har du nogensinde løbet igennem kollegiet Regensen? |
|
Arkitekturløb i København 2. juli kl. 10 |
|
Har du været med til Arkitekturløbet ? Det er et helt unikt motionsløb, som tager dig med igennem nogle af byens smukkeste bygninger. Her får du lov at løbe eller gå igennem museer, palæer og hemmelige haver. Dørene åbner sig for løbet på steder, hvor der normalt ikke må løbes. Der er ingen tidtagning, for dette løb handler om at opleve arkitektur og kultur i København på en anderledes måde. Vil du ikke løbe 5 eller 10 km, kan du melde dig som fodgænger. Når du kommer i mål, byder vi på musik og lidt at spise og drikke. Løbet afvikles i samarbejde med løbeklubben Sparta, og du kommer bla. igennem Regensens Kollegium, Skuespilhuset, Thorvaldsens Museum, Københavns Rådhus og Designmuseum Danmark. Læs også om Arkitekturløb i Aarhus, som finder sted i august. |
|
Architects, not Architecture 5. juli kl. 18.30 – 22. Entré: 200 kr. Studerende: 150 kr. |
|
Kom og hør Jan Gehl (DK), Anna Heringer (DE) og Kerstin Thompson (AUS) fortælle om de inspirationskilder, oplevelser og påvirkninger, der har spillet en væsentlig rolle i deres arbejde. De tre arkitekter har været med til at forme den arkitektur, og de byer, vi lever i. Men hvem gemmer sig bag de store arkitektoniske visioner og spektakulære bygninger? Talk-konceptet Architects, not Architecture lander i DAC i kongresugen, og giver arkitekturentusiaster chancen for at lære nogle af verdens mest anerkendte arkitekter bedre at kende. Arrangementet er på engelsk. |
|
Mød arkitekter fra de udstillende arkitektvirksomheder 3. juli 17.30 - 19.30 |
|
Kom og mød nogle af de arkitekter, som er en del af Copenhagen in Common udstillingen. Tal med arkitekter fra arkitektvirksomhederne SLA og JaJa om København og om fællesskaber i byen. Hvad er lykkedes? Hvad er de særligt glade for? Og hvad kunne være gået bedre? Denne aften har DU mulighed for at stille spørgsmålene, når vi inviterer til en uformel dialog om Københavns arkitektur. Eventet kræver ikke tilmelding og er gratis, når entréen er betalt. |
|
Spot på næste generation af arkitekter og designere |
|
Afgangsudstilling Arkitektskolen Gratis adgang. Til 17. august |
|
Lige nu kan du opleve 250 designere og arkitekters afgangsudstilling på Det Kongelige Akademi. Alle afgangsprojekterne udstilles netop nu i Festsalen på Refshaleøen. Kom og oplev projekter indenfor bla. transformation, restaurering, økologi, tektonik, møbler og mode. Gå forbi på din næste nysgerrige tur igennem byen, og få indblik i, hvad de kommende generationer af arkitekter og designere drømmer om at designe. Hvilke materialer de vil anvende, og hvordan deres visioner om en bæredygtigt fremtid ser ud. |
|
| | Tag med på en sejltur, der gør dig klog på byens arkitektur |
|
Harbor Cruise – a Harbor in Transition Mandag - Onsdag kl. 16, Torsdag kl. 15 Voksen: 250 kr. Klubmedlem: 190 kr. |
|
Hver dag i hele kongresugen tilbyder DAC en 2-timers sejltur i gennem Københavns havn, som fortæller historien fra sort industrihavn til blå bypark. På turen kommer vi forbi alle de store ikoniske byggerier i havnen. Fra Teglholmen helt til Nordhavn. Kom med og få pudset din viden om dansk arkitektur af, så du er i topform til at tale arkitektur til sommerens sociale arrangementer. Turen guides på engelsk. Vil du på havnetur med dansk guide? Så kom med den 30.juli |
|
Aftensmad og jazz med byens bedste udsigt! Caféen er åben hver dag i kongresugen (2.juli - 9.juli) fra 10 - 22 Kombinér en tur i udstillingerne med aftensmad på tagterrassen. Menuen er nordisk inspireret, og byder på Lam med dild og rejer, Falafel med stuvet sommerkål og Rødgrød med fløde. Aftensmaden denne uge være Grab and Go, lette anretninger, som passer godt til jazz og mange gæster på terrasserne. |
|
| Leg LEGO® arkitekt Hver dag fra kl. 10-16 Hvordan ser fremtidens by ud? Skal der være rutsjebaner i stedet for veje? Plads til flere højhuse og grønne arealer? Eller skal vi bygge på vandet? Kom og giv dit bud, når du bygger fremtidens by som LEGO® arkitekt! Kom ind og byg LEGO-arkitektur til fremtidens by, når Dansk Arkitektur Center og LEGO Build the Change inviterer børn og familier til LEGO-workshop i Educatorium. Børn skal følges med en voksen |
|
|
|
| Ufortalte historier om kvinder, køn og arkitektur i Danmark. 349 kr. Medlemmer af DAC Klub får 10% rabat på køb i Design Shop. |
|
Måske oplevede du udstillingen Kvinder skaber rum i Dansk Arkitektur Center? Nu har forskerne bag den store forskningsprojekt Kvinder i dansk arkitektur udgivet bogen Ufortalte historier, som fortæller historien om kvinderne i det 20. århundredes arkitektur i Danmark. Her får du et samlet billede af den store betydning, kvindelige arkitekter og designere havde i perioden 1930-1980 for udviklingen af velfærdssamfundets arkitektur. Bogen er skrevet af Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto og Henriette Steiner, fra Københavns Universitet. |
|
Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig DACs nyhedsbrev. Adresse Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10 1473 København K Læs vores persondatapolitik Afmeld nyhedsbrevet Change language Copyright © 2023, Dansk Arkitektur Center, All rights reserved. |
|
|
|
|
|