NYHEDSBREV /4. APRIL 2018 /

NY UDSTILLING I S1, FILOSOFI OG KRAFTFULDE ORD




NY UDSTILLING I KUNSTHAL NORDS SATELLIT 
FERNISERING TORSDAG 12. APRIL KL. 16 PÅ AALBORG STATION 

Den danske billedkunstner Morten Modin (f. 1981) har skabt nye stedspecifikke skulpturer til modeljernbanen på Aalborg Station og til Kunsthal NORDs udstillingsplatform S1, der er placeret i stationens forhal.

Morten Modin har taget udgangspunkt i den standardiserede skalatype 1:87, man normalt benytter til at bygge togbanemodeller, og har skabt en række 3D printede miniatureudgaver af endnu ikke opførte offentlige skulpturer. 

Modeljernbaneklubben H0-Aalborg, som har bygget modeljernbanen på stationen, vil i samarbejde med Morten Modin installere de små skulpturer i modellen. Skulpturerne er produceret i så forskellige materialer som for eksempel bronze, sølv, gips og plastik og vil nu indgå som ’naturlige elementer’ i en modeljernbanes arkitektur og aktiviteter. 

Én af de skulpturer, der skal installeres i modeljernbanen i Aalborg, har Morten Modin også skabt i en langt større skala, som passer perfekt til Kunsthal NORDs mini-kunsthal S1, der er placeret få meter fra modeljernbanen. Skulpturen måler 165 x 45 x 45 cm. 

Læs mere


ORDKRAFT I KUNSTHAL NORD
TORSDAG 5. APRIL – LØRDAG 7. APRIL

Så er det atter tid til litteraturfestivalen Ordkraft i Nordkraft, der igen i år vil blive fyldt med ord, sprog og en række toneangivende forfattere. Også Kunsthal NORD er med, og i vores unikke lokaler kan vi tilbyde hele seks arrangementer fordelt ligeligt over de tre dage Ordkraft varer. 

Torsdag 5/4 kl. 15:00 Morten Søndergaard (læs mere)
Torsdag 5/4 kl. 16:00 Nanna Goul (læs mere)
Fredag  6/4 kl. 16:30 Kasper Spez (læs mere)
Fredag  6/4 kl. 17:15 Oplæsning til impromusik (læs mere)
Lørdag  7/4 kl. 11:00 Magnus Hansson (læs mere)
Lørdag  7/4 kl. 12:15 Mit hemmelige Aalborg (læs mere)

Under Ordkraft har vi åbent torsdag-fredag 11-19 og lørdag 11-18.


FILOSOFISK KUNSTSALON
11. APRIL KL. 17:00 I KUNSTHAL NORD 

Kunsthal NORD inviterer igen til filosofisk kunstsalon, hvor formålet er at udforske og undersøge begreber, der knytter sig til kunsthallens aktuelle udstilling, Camouflage, og til kunsten generelt. Vi vil sammen italesætte temaer, som altid har berørt os mennesker, og som kunsten vedvarende søger at bringe i spil.
Arrangementet er gratis og der er fri adgang til Kunsthal NORD.

Læs mere

Åbningstider:
tirsdag - søndag: 11:00 - 17:00  
onsdag: 11:00 - 19:00

 


Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · 9000 Aalborg · Tlf: 9982 4125 ·info@kunsthalnord.dk  · www.kunsthalnord.dk ·  







This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · Aalborg 9000 · Denmark

Email Marketing Powered by MailChimp