| | CERTIFICERET BRANDHÆMMER FRA BURNBLOCK® |
|
BURNBLOCK® har fået Cradle to Cradle certifikat på GULD niveau for deres brandhæmmer. Produkterne har endda opnået Material Health Certificate på PLATIN. Det er det højest opnåelige niveau i Cradle to Cradle produktstandarden. |
|
|
BURNBLOCK er et naturligt imprægneringsmiddel, der kan indgå sundt og sikkert i byggematerialer og møbler. Det baner vejen til nye kunder, som også satser på sunde materialer. Læs hvordan i denne nye case |
|
|
TEGL SKAL OGSÅ CERTIFICERES - OG GENBRUGES |
|
Steffen Sten vil have papir på tegls bæredygtige egenskaber, så nu skal teglklinker og facadesystemer Cradle to Cradle certificeres. Desuden skal produkterne fremover indgå i take-back ordning, så man også vil kunne købe brugte tegl hos Steffen Sten. Det er noget arkitekterne tager godt imod, fortæller direktør Helle Steffen. Læs mere i denne helt nye case |
|
|
LÆR OM CRADLE TO CRADLE V. 4 PÅ BUILDING GREEN |
|
Vugge til Vugge og Building Green inviterer igen til gratis learning session i Forum København. 28. oktober kl. 14-15 Lige nu er der stort fokus på byggematerialers klimaaftryk, og det er temaet på årets bæredygtige byggekonference. Der er også mange andre aftryk, som det er væsentligt at se på: Cirkulær økonomi, sunde materialer, miljø og social retfærdighed. Alt det og klima er omfattet af Cradle to Cradle produktstandarden, som snart kommer i en ny forbedret version 4. På denne learning session fortæller direktør Annette Hastrup fra Vugge til Vugge om version 4. Desuden kan du møde virksomheder, der har valgt at Cradle to Cradle certificere deres produkter på grund af det holistiske og internationale fokus. |
|
Se webinar om Cradle to Cradle version 4 Kan du ikke vente til Building Green med at lære om version 4, så kan vi varmt anbefale dig at se eller gense det webinar, der er blevet holdt i august med særligt fokus på de nordiske lande: Innovating for the circular economy in the Nordics |
|
Du kan også gå i dybden og læse udkastet til standarden og tilhørende dokumenterer her: Draft Cradle to Cradle Certified Product Standard Version 4 Her finder du også en oversigt over ændringerne fra version 3.1 til version 4. |
|
Circular Shift: 'Powering Innovation for a Circular Future'. Arrangør: Cradle to Cradle Products Innovation Institute Tid og sted: Amsterdam og live streaming, 8. oktober 2020 kl. 9-17. Læs mere. |
|
|
WCEF ONLINE Arrangør: World Circular Economy Forum, Sitra Tid og sted: Online 29.-30 september 2020 Læs mere. |
|
|
4xCradle to Cradle workshop Arrangør: Cradle to Cradle Products Innovation Institute Tid og sted: Hvis Corona vil, så to i Danmark og to i Sverige. Tidspunktet er ikke fastlagt endnu, men følg os på LinkedIn, så får I opdateringer, så snart vi ved mere. |
|
|
Cradle og Cradle Products Innovation Institute holder med jævne mellemrum webinarer under overskriften "Making Positive Impact'. De fokuserer på cirkulær omstilling i særlige brancher eller certificeringskategorier, og der er altid tre virksomheder med i panelet, som deler rundhåndet ud af deres erfaringer. Følgende to webinarer er planlagt til at komme i løbet af efteråret: Cosmetics & Personal Care – Clean & Responsible Beauty Material Health – Optimizing Chemistry Hvis du følger Vugge til Vugge på LinkedIn, skal vi nok lade dig vide, når der bliver sat tidspunkt på. Ellers kan du orientere dig her. Se eller gense tidligere webinarer Alle webinarer optages og kan ses efterfølgende. Se bl.a. denne her om tøjbranchen, som blev holdt midt i sommerferien: Textiles & Apparel – Materials Innovation |
|
Gør som Troldtekt, Ege, Komproment, KALK m.fl. Vind en pris og få masser af positiv omtale. Vi har flere eksempler på virksomheder, der har vundet en miljøpris på baggrund af deres arbejde med Cradle to Cradle. Lige nu er der to oplagte priser, man kan søge om at opnå: EU's Miljøpriser. Der er deadline for den danske del af konkurrencen 30. september 2020. Se mere her. Det bæredygtige element. InnoBYG efterlyser kandidater både til virksomhedsprisen og personprisen. Deadline for indstillinger er 28. september 2020. Læs mere. Troldtekt indstillet til DI Prisen 2020 Lige nu er Troldtekt nomineret til DI Prisen 2020. Dansk Industri giver i år prisen til "en virksomhed, der har taget et initiativ, der både bidrager til grøn omstilling af samfundet og øger virksomhedens konkurrencekraft, som et afgørende skridt for at komme styrket ud af krisen." Det er Troldtekts forretningsstrategi, som er baseret på Cradle to Cradle-principperne, der er omdrejningspunktet for Troldtekts grønne omstilling, og som nu har ført til nomineringen. Prisen uddeles af H.K.H. Kronprinsessen 29. september. Vi krydser fingre! Læs mere her. Og flere indstillet til SDG Tech Awards Tre virksomheder, der arbejder med Cradle to Cradle strategier, KLS PurePrint, Troldtekt og Ege Carpets, er alle nomineret til en af priserne i SDG Tech Awards, 2020. Prisen gives til virksomheder, der gør noget særligt for at bidrage til at nå FN's verdensmål. Prisen uddeles 22. oktober, og du kan stemme på virksomhederne indtil 21. september. |
|
NYT FRA DEN CIRKULÆRE VERDEN |
|
|
| | GCO STØTTEPROGRAM - Det er slut med at få støtte gennem CØ SMV programmet, som bl.a. BURNBLOCK og Steffen Sten deltog i. Til gengæld er der løbende optag til det nye nationale program ’Grøn Cirkulær Omstilling’, hvor man bl.a. kan få 90.000 kroner til at udvikle en cirkulær forretningsmodel og forberede certificering, f.eks. med hjælp fra Vugge til Vugge ApS. Læs mere om støtteprogrammet. |
|
NYT GREEN PAPER - Circle House lab har udgivet et nyt Green Paper om Design for adskillelse. Læs publikationen online her. |
|
ROS TIL CSR-RAPPORT - FSR – danske revisorer og Global Compact Network Denmark fremhæver Troldtekts CSR-rapport for god rapportering. Kun fem danske virksomheder får denne hæder. Læs mere her. |
|
CSR RAPPORT FRA EGE - Ege Group er også udkommet med en CSR Rapport, der bærer stort præg af den omfattende Cradle to Cradle certificering, som Ege Carpets gennemførte sidste år. Der er også en fin beskrivelse af, hvordan det spiller sammen med de verdensmål, som Ege Group arbejder med. Læs rapporten. |
|
|
| NY SDG-PORTAL - Dansk Industri har relanceret deres portal om arbejde med SDG'erne (FN's Verdensmål). Siden linker til bl.a. cases, værktøjer og certificeringsordninger. Det er bare at gå i gang. Se siden her. |
|
NEM GUIDE TIL KLIMAREGNSKABET - Et klimaregnskab kan være en udfordring for mange virksomheder. Global Compact Network Danmark, EY og Dansk Erhverv har udarbejdet en trinvis guide, der er tænkt som en nem indgang til klimaarbejdet. Guiden kan anvendes af alle virksomheder og organisationer uanset størrelse til at komme i gang med at beregne klimapåvirkningen og udledningen af drivhusgasser. Download guiden her. |
|
CRADLE TO CRADLE MUNDBIND - Er du ude efter et alternativ til engangsmasker, så kan du købe stofmasker, der er Cradle to Cradle certificerede på GULD-niveau. Stofmasken er 100% økologisk bomuld og sælges i pakker á 5 stk. fra den danske Cradle to Cradle butik, C2C Shop n'Share. Køb her. |
|
NY CASESAMLING - Miljøstyrelsen har lavet en samling af cases med cirkulære initiativer fra den danske tekstilbranche. Her vil du bl.a. kunne læse om Ege Carpets og Convert, der begge har Cradle to Cradle integreret i deres strategi. Læs casene her. |
|
TEKSTIL RAPPORT - Global Fashion Agenda og McKinsey har udgivet en rapport om modebranchens klimaaftryk. Den konkluderer, at hvis branchen skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens målsætning, så skal klimaaftrykket reduceres til det halve af det niveau, der er i dag. Læs Fashion on Climate. |
|
SE TIDLIGERE NYHEDSBREVE - Har du misset et af vores seneste nyhedsbreve, så kan du altid finde en oversigt over vores nyhedsbreve på vores hjemmeside. Se dette link. |
|
MODTAG NYHEDSBREVET - Kender du nogen, der vil have interesse i at læse vores nyhedsbrev, så send dem det her, så kan de selv skrive sig op her. |
|
|
|
| |
|