Nye energikrav til vinduer træder først i kraft 1. februar Mange håndværkere løber rigtig stærkt i øjeblikket. Derfor kommer beslutningen om at forlænge overgangsperioden, til de nye energikrav træder i kraft, som en god nyhed for mange.
De nye regler betyder, at vinduer fra 1. februar 2021 skal leve op til energikrav svarende til energiklasse A, imens vinduer i energiklasse B kun må bruges i sommer og fritidshuse. Tidligere på året hed skæringsdagen, for hvornår de nye regler træder i kraft, 1. januar 2021, men denne dato er altså nu forlænget med en måned. |