Se nyhedsbrevet i din browser

Skal du på madkursus til efteråret?

Sommerferien er så småt slut og vores køkkener i Kødbyen er i gang igen. Det betyder også, at vi starter efterårets kursussæson, og der er noget for både den køkkenprofessionelle og til hjemmekokken.

Efteråret 2019 byder på gamle kendinge og nye temaer, der kan vække appetitten på det gode madhåndværk.

Du kan blandt andet lære at stoppe dine egne pølser, du kan komme på vores helt nye AMU-kursus om klimavenlig mad eller vores AMU-kursus om hvordan man mindsker madspild. Sidst men ikke mindst, har vi også en række kursustilbud til daginstitutioner i Københavns Kommune.

Vi glæder os til at slå køkkendørene op til et efterår med fuldt blus under det gode madhåndværk!

Rigtig god fornøjelse!
Fonden Københavns Madhus

Se en oversigt over alle vores madkurser her

Politiken Plus

Pølsekursus


På vores nye madkursus får du styr på grundteknikken bag hjemmelavede pølser.

Du får inspiration til to forskellige typer fars; én grundfars der kan tilpasses i det uendelige, med de smage du ønsker, og én fars forlænget med grønt, linser eller andet, der både smager godt og er lidt mere klimavenlig. På kurset giver vi dig også inspiration til det gode tilbehør.
Se datoerne for vores pølsekursus her

I fokus

Det bæredygtige køkken


I efteråret 2019 tilbyder vi en række kurser til kokke og køkkenfolk, hvor vi stiller skarpt på det bæredygtige køkken. Du kan blandt andet blive klogere på klimavenlig menuplanlægning, brug af flere bønner og linser i madlavningen, økologi og madspild.

AMU-kursus

Det klimavenlige køkken


Hvad er klimaaftrykket på en gulerod og må vi slet ikke servere kød, hvis køkkenet skal være klimavenligt?

Der er stort fokus på klimavenlige måltider i kantiner og professionelle køkkener landet over.
Med udgangspunkt i vores arbejde med EAT-Lancet-kommissionens anbefalinger til klimavenlig mad, får du råd og vejledning til klimavenlig indkøbs- og menuplanlægning.

AMU-kursus

Reduktion af madspild


Mindre madspild er ikke kun en vigtig faktor for at mindske miljøbelastningen og forbedre klimaet. Det er også godt for pengepungen.

For at reducere madspildet er det nødvendigt med planlægning og en god fantasi, så både de rå og tilberedte rester kan komme på tallerkenen i nye, velsmagende serveringer.
Se alle vores AMU-kurser til professionelle her

Andre madkurser i efteråret 2019

Fristende fleksitarretter


Det eneste der er nyt ved at være fleksitar, er selve navnet. For ikke så længe siden, var det ganske almindeligt, at kødet ikke spillede hovedrolle i hvert måltid. På dette kursus får du styr på grundteknikkerne og de rigtige tilberedningsmetoder af grøntsager, så kødet kan være det delikate krydderi.

Se datoer for vores
fleksitarkurser her.

Fermentering for begyndere


Sprøde, syrlige og knasende. Fermenterede råvarer kan være med til at give dine retter det lille ekstra pift. Metoden har været anvendt i tusindvis af år til at konservere frugt og grønt, og nu kan du lære det gamle håndværk. På kurset lærer du om gæringsprocesser, og hvad man skal gøre for at sikre et godt miljø for de gode bakterier.

Se datoer for vores fermenteringskurser her.

Vi vil løfte mad- og måltidskulturen i Danmark, styrke økologien og mindske klimabelastningen fra vores fødevarer og landbrug.
Det gør vi blandt andet ved at tilbyde madlavningskurser til både private og professionelle.

Følg os her

Facebook
Instagram
Twitter
YouTube
LinkedIn
Website
Copyright © 2019 Fonden Københavns Madhus

Du får denne mail fordi du har tilmeldt dig nyheder fra Fonden Københavns Madhus.

Kontakt
Fonden Københavns Madhus
Ingerslevsgade 44
Copenhagen 1705
Denmark

Add us to your address book


Du kan til enhver tid ændre dine præferencer eller afmelde dig nyhedsbrevet.