Nyhedsbrev

1 maand geleden


Text only:

Hej John


Mens lyngen blomstrer og bladene ændrer farve, trækker vi indendørs og tænder op i brændeovnen. Efteråret på Kunstskolen Sønderbygaard byder på workshops, en stor kreativ messe og gæsteunderviser på stedet. På Art Academy.dk har vi netop lanceret oktober måneds opgave, som er gennemgangen af et smukt landskabsmaleri med hede og lyng.


______________________________________________________________________________


Kunstskolen Sønderbygaard


To kurser skal fremhæves.


- På lørdag d. 7/10 afholder kunstner Bente Stæhr en workshop omkring portrætmaleri. En grundlæggende indgang til at male ansigter og portrætter. Der er endnu ledige pladser på holdet, så giv dig selv en udfordring og meld dig til en spændende lørdag i atelieret. Tilmeld dig her...


- Ljudmila Vodopic er billedkunstner og oprindelig fra Bosnien. Hun bor i Danmark og er tilknyttet Midtjyllands Kunstcenter, og for andet år i træk besøger hun Kunstskolen Sønderbygaard og underviser på et weekendkursus d. 27-28 januar 2018. Sidste år blev kurset udsolgt på blot et døgn. I år sender vi kurset ud til jer som får nyhedsbrevet før vi annoncerer det offentligt, så i får mulighed for at tilmelde jer med det samme. Læs mere om Ljudmila Vodopic og nyd hendes malerier. Tilmeld dig her...


______________________________________________________________________________


ArtAcademy.dk


”Fra landskab til abstraktion” er titlen på Art Academy's nye tema. På online kunstskolen skal medlemmerne de næste tre måneder male landskaber. I denne måned er opgaven et bakket hedelandskab med lyng, i næste måned bliver opgaven en smule mere abstrakt, men stadig med udgangspunkt i landskabet, mens vi i december maler et helt abstrakt maleri, hvor kun landskabet er en bagvedliggende tanke. Du kan følge temaet ved at tilmelde dig her..


I denne måned viser vi også et interview med kunstner Vinnie Bakkensen fra Henne. www.Galleri-V.dk. Vinnie er professionel kunstner. Hun har været kursist på Kunstskolen Sønderbygaard og har været tilknyttet gården i over 10 år, hvor hun flere gange årligt har besøgt os i flere dage på studie og arbejdsophold. Vinnie fortæller om sit arbejde som kunstner og de valg hun træffer omkring udstillinger, temaer og teknikker.


Catharina Kjelsmark www.Cath-Art.dk er en dygtig fotograf og snart færdiguddannet fra HTX med it og design som linje. Hun har allerede lavet en række hjemmesider for kunstnere, og kan lave en samlet løsning på både foto, opsætning af brochurer, kort og oprettelse af hjemmeside. I denne måned giver hun alle medlemmer en række gode ideer til og viden om hjemmesider, om indhold, udformning og layout.


______________________________________________________________________________


Messe i Fredericia


Mød Art Academy på den store fritidsmesse Kreative Dage i Fredericia d. 27-29 oktober. Vi har en stor stand med arbejdende kunstnere fra Art Academy, foredrag og workshops. Christina Kjelsmark holder peptalk på scene 2 hver dag kl. 13 og besøger desuden Vindelev blindrammefabriks stand hver dag kl. 15. Kig forbi vores store stand lige til venstre for indgangen. Vi er klar med udstilling, materiale salg, smukke krukker, konkurrencer og snak. Vi glæder os til at se jer alle!



Med venlig hilsen


ArtAcademy.dk






Du modtager denne mail fordi du den 17/12-2016 har tilmeldt dig listen Art Academy Nyhedsbrev fra Art Academy.
Afmeld eller ret navn/email
Se mailen i din browser
Østergårdvej 7
7830 Vinderup
Danmark

Deel deze nieuwsbrief op

© 2017