Da Karl Ludwig Reichelt ankom til Kina, lærte han hurtigt, at buddhisterne var meget optagede af at meditere. Og han fik øje for, hvor meget det betyder at finde ro, at mærke sig selv og sin egen rytme og samtidig søge Gud og dvæle ved hans gode ord.
Børn og voksne kan finde en dybde i livet og komme ind i sjælens dybere lag ved at finde ro og blive stille. Når forældre i dag prøver at nedsætte den tid, deres børn spiller computerspil og surfer rundt på internettet, så er det blandt andet for at lære dem at finde ro, for at lære dem at mærke sig selv.
Der skal øvelse til for at blive bedre til at finde roen. Derfor har vi lanceret Ånd Ind, et sted, hvor man kan øve sig i at lytte, at blive bevæget, at mærke efter, at søge Gud. Det er der over 1000 følgere, der gør allerede, og mere end 5000 gange er meditationerne blev downloadet fra vores site.
Hvordan finder du ro i hverdagen? Hvordan finder du ind til de dybere lag? Hvordan finder du ny kreativitet? Hvordan søger du Gud? I februar kan du blandt andet dykke ned i: Et interview med Søren Holst – en af forfatterne i vores nye bog om klima og natursyn. Følgeskab med Kamilla Maria Jakobsen, ven af Areopagos’ arbejde gennem mange år. Hun fandt sin egen ro og styrke og investerer gode kræfter i at møde mennesker på kanten gennem venskab og medvandring. Finde svar på, hvorfor vi i Areopagos har fokus på "østenvendt" spiritualitet, trospraksis og dialog. Tak, fordi du følger med hos os.
Bente Pahus, Landechef, Danmark bmp@areopagos.dk |