Godt nytår og velkommen til 2018 I år er det 25 år siden vi grundlagde Glenholm Vingård – det er faktisk lidt vildt at tænke på! |
|
Den store jubilæumsturné Vi har fået lov til at udleve vores passion for at producere vin og skabe gode oplevelser for vore gæster i disse mange år. Derfor drager vi i begyndelsen af jubilæumsåret ud i landet for at dele vores begejstring for den livsstil det har givet mulighed for. Vi laver nogle uformelle arrangementer som indeholder et spændende foredrag om, hvordan vin i Danmark begyndte og hvordan det har udviklet sig frem til i dag. Der bliver selvfølgelig også lejlighed til at smage lidt på varerne sammen med lidt godt til ganen. Se detaljer. |
|
Du kan møde os følgende steder Ans, onsdag den 7. marts 2018, kl. 19.00 – 21.30 Ans Idræts- og Kulturcenter Aars, torsdag den 8. marts 2018, kl. 18.00 – 22.00 Aars Hotel Rønde, tirsdag den 13. marts 2018, kl. 19.00 – 21.30 Røndegaard Bondegaardsferie Nykøbing M, onsdag den 14. marts 2018, kl. 19.00 – 21.30 Nordic Food College Aalborg, torsdag den 15. marts 2018, kl. 19.00 – 21.30 Springeren Maritimt Oplevelses Center Skanderborg, tirsdag den 20. marts 2018, kl. 19.00 – 21.30 Justenborg Vin Viborg, onsdag den 21. marts 2018, kl. 18.00 – 22.00 Café Brændpunktet Hobro, torsdag den 22. marts 2018, kl. 19.00 – 21.30 Gasmuseet Brønderslev, torsdag den 5. april 2018, kl. 19.00 – 21.30 Nygårdsminde Vingård Næsby, tirsdag den 10. april 2018 kl. 18.00 – 22.00 Næsbydale Badehotel OBS: Der er forskellige billetpriser – afhængig af, om der er spisning før foredraget eller ej. Tilmelding: Enten ved køb af billet på e-shop eller tilmelding på mail@glenholm.dk |
|
|
For alle vininteresserede For 25 år siden var dansk vin ikke noget man anså for at være en mulighed. Men i dag er det en internationalt anerkendt størrelse. Foredraget vil handle om, hvordan det er gået til, og berøre den mangfoldighed, som dansk vin i dag står for. Du vil også få et indblik i, hvordan organisationen indenfor dansk vin har udviklet sig. Etableringen af Glenholm Vingård og hvordan vi har ageret i forhold til udviklingen, vil naturligvis blive udgangspunkt for fortællingen, og gæsterne kan se frem til en spændende og nuanceret beretning om tilblivelsen af ”det danske vin-eventyr”, og derefter hvordan man eventuelt selv kan være med til at skrive videre på historien gennem et medejerskab. Værterne og geografien I samarbejde med de respektive værter vil vi bestræbe os på, at det bliver en fornøjelig aften i de vidt forskellige og charmerende rammer foredragene finder sted. Hvis denne turné passer dig geografisk, eller, hvis du bor lidt længere væk, håber vi, at du vil lægge vejen forbi et af stederne. |
|
| | Kursus i beskæring Vi holder kursus i beskæring på Glenholm søndag den 18. februar kl. 9.30 – 14.00 Det er vores traditionelle vinter-beskærings kursus, hvor alle de gængse beskæringsformer gennemgås i teori og praktik. Prisen er kr. 295,- pr deltager. Er du anpartshaver kan du deltage gratis. Se program |
|
|
| Vinplanter til forårsplantning Det er nu tid at bestille vinplanter til forårsudplantning. Lad os vide i en mail, hvad du har brug for, så vender vi tilbage snarest med en pris. |
|
|
|
|