Tema: Tillid til digitale investeringer Der tales oftere og oftere om problemer og usikkerheder i forbindelse med digitale investeringer. Dette dækker groft sagt områderne: Ad fraud, Brand safety, Viewability og Transparens. Vi ønsker en åben dialog og har samlet en række artikler, som kommer vidt omkring emnerne. Den digitale medieudvikling har rykket os fra forudbestilte indrykninger i analoge medier mod digitale målgruppeindkøb i realtid. Det har gjort mediekøbet meget mere komplekst. Og i takt med budgetterne til digitale indkøb øges, stiger interessen naturligvis for, hvad der reelt købes. Alle ønsker, at deres forretningstransaktioner er så gennemsigtige som muligt – det gælder også digitale mediekøb. Udviklingen resulterer i en ofte fuldstændig forandret produktion og værdikæde. De enkelte komponenter er nu fordelt ud på forskellige virksomheder og ofte i flere lag samlet af teknologiske løsninger: Mediesælgere erstattes af automatiske handelsplatforme, mediemålinger og analysefolk erstattes af 3. partsdata og DMP’er, den manuelle optimering erstattes af algoritmer og kunstig intelligens. Den udvidede adgang til data har skabt både nye muligheder og trusler, som åbner for helt nye produkter og services. På samme måde som Danmark rangerer højest på listen over verdens mindst korrupte lande, så er vores mediemarked også blandt de mest transparente og velregulerede i verden. Det er både kulturelt og historisk betinget. Men usikkerheden omkring det digitale medieindkøb har også nået vores marked. Det er vores overbevisning, at mulighederne klart opvejer truslerne. Men med de digitale muligheder og forandringer følger som nævnt også utryghed og risici for både bureauer og kunder. Det er derfor afgørende, at markedets parter – både annoncører, bureauer og udbydere – har en åben dialog og arbejder sammen om løsninger. Hos Mindshare og GroupM har vi valgt at tage ansvar for at drive udviklingen og sikre åbenhed på markedet. Derfor har vi samlet en række artikler, som kommer vidt omkring emnerne. Konstruktive kommentarer er meget velkomne ligesom input til nye artikler. Du kan læse artiklerne ved at klikke her God læselyst Martin Ove Rasmussen Nordic CEO Kunne du lide, hvad du læste? |