Godmorgen.

Og velkommen til dit nyhedsoverblik morgenen efter, at politiet i en stor anti-terroraktion anholdt omkring 20 personer på mere end 20 forskellige adresser i landet. Anholdelserne er foretaget på baggrund af en mistanke om, at flere personer planlagde et terrorangreb, og politiet oplyste i går, at nogle af de anholdte har anskaffet »remedier« til at fremstille sprængstoffer, ligesom de har forsøgt at fremskaffe skydevåben.

I dag vil nogle af de anholdte, ifølge Jørgen Bergen Skov, chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, blive sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 114 – terrorparagraffen. Det vides endnu ikke, hvor mange af de anholdte, der vil blive stillet for et grundlovsforhør med henblik på sigtelse efter terrorparagraffen, ej heller hvornår i dag grundlovsforhørene vil finde sted.

»Det er vores vurdering, at de personer er drevet af et militant islamistisk motiv. Vi ser med stor alvor på en sag som denne her, som desværre bekræfter, at der er personer, der både har intention og kapacitet til at begå terror i Danmark«, sagde operativ chef ved PET, Flemming Drejer, ved et pressemøde ved Politigården i København sent i går eftermiddags.

Operationen foregik på tværs af syv af landets 12 politikredse.

Boligejere bliver magtesløse over for forkerte ejendomsvurderinger

Boligejere kan muligvis vinke farvel til en ret, de ellers har til at få rettet vurderinger af deres ejendom, som er underkendt af en klageinstans. Rettigheden har ellers ført til, at tusindvis af boligejere de senere år har fået nedsat deres grundvurderinger og boligskat, fordi Skat havde sat deres vurderinger for højt.

Den ret vil skatteminister Morten Bødskov (S) nu fjerne. Han og regeringen vil på flere punkter ændre den blot to år gamle ejendomsvurderingslov, så den bliver mindre gunstig for boligejerne.

Det møder kritik fra Dansk Folkeparti, hvor skatteordfører Dennis Flydtkjær mener, at forslaget vil føre til, at ejere af helt ens ejendomme i større omfang vil få helt forskellige vurderinger – og dermed blive beskattet forskelligt.

Forslaget bliver mødt med bekymring fra FSR Danske Revisorer, organisationen Ejendom Danmark og firmaet Horten, der har forsket i ejendomsvurderinger.

Udenrigsministeren skifter forklaring i færøsk Huawei-sag

På få dage har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) givet to forskellige udlægninger af Udenrigsministeriets indstilling til sagen om den kinesiske ambassadør, der ifølge en hemmelig lydoptagelse har presset den færøske regering til at lade den kinesiske telegigant Huawei rulle Færøernes 5G-net ud, hvis Færøerne til gengæld vil have en frihandelsaftale med Kina.

Først bekræftede Udenrigsministeriet tirsdag over for Politiken, at Danmark har støttet det færøske ønske om et fogedforbud, der skulle forhindre færøsk presse i at omtale lydoptagelsens indhold. Fogedforbuddet blev nedlagt, kort før den færøske tv-avis ’Dagur og Vika’ havde planlagt at omtale indholdet i et indslag.

Onsdag sendte Udenrigsministeriet en ny erklæring til medierne: »Udenrigsministeriet har ikke blandet sig i landsstyrets (det færøske, red.) beslutning om at søge et fogedforbud«, skriver ministeriet.

Selv om signalerne i de to meldinger stritter i hver sin retning, er de ikke nødvendigvis teknisk modstridende – læs mere om det her.

Historisk grøn plan for Europa har et problem: Den kommer måske for sent

Det var med tydelig stolthed, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag præsenterede en historisk grøn plan for Europa – den såkaldte ’European Green Deal’. Den indeholder både langt skrappere krav til europæiske klimamål, en gigantisk hjælpepakke til kullande, så de kan udfase sort energi, en oprydning i afgiftssystemerne og en indsats for industri og landbrug – og meget mere.

Men en række prominente klimaeksperter peger dog på, at planen har ét stort problem: Tidsplanen er så langsom, at den risikerer at underminere de globale klimaaftaler.

For eksempel rummer planen et mål om at reducere EU’s udledning af drivhusgasser med mindst 50 – og gerne 55 – procent i 2030, sammenlignet med 1990. Det er lavere end målet i den danske klimalov, men for mange EU lande svært at levere på. En nøjagtig køreplan kræver derfor forarbejde og kan først ligge klar i sommeren 2020.

Og dét er et problem, mener mange iagttagere. Til den tid er der nemlig kun få måneder til klimatopmødet i Glasgow i november 2020, som er allersidste deadline for at fremlægge klimaplaner, der kan overholde den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015.

Britisk valg i dag: Brexit og omstridte ledere deler briterne

Så er det i dag, briterne går til valg. Labour fastholder optimismen, men ser man på meningsmålingerne, burde leder Jeremy Corbyn nok skrue forventningerne til sin egen kampagne en anelse ned.

I gennemsnit fører de konservative, kort før briterne begiver sig ud for at stemme, med 10 procentpoint. Derfor bør Corbyn formentlig stille sig godt tilfreds, hvis han ender med at kunne minimere nederlaget så meget, at Boris Johnson ikke får et absolut flertal i parlamentet.

Af mange britiske medier er valget blevet døbt The Nightmare Before Christmas, og Brexit har været og vil blive valgets helt store tema. Mareridts-navnet er en reference til Tim Burtons gyserfilm fra 1993, hvor hovedpersonen Jack Skellington skal forsøge at være en anden, end den han er, og lige netop den situation befinder mange britiske vælgere sig i: Brexit har ændret deres politiske kompas. Og de kommer til at træffe et valg, de aldrig havde troet, de skulle træffe, når de i dag går træder ind i stemmeboksen.

Læs om vælgernes mareridtsvalg i Politikens optakt her.

Britisk valg: Alt er oppe i luften. Hvor lander det?

Der er valg i Storbritannien, og slaget står mellem den konservative premierminister, Boris Johnson, på den ene side – og Labours Jeremy Corbyn på den anden. Hvad kommer valgdagen til at betyde for Brexit - Storbritanniens skilsmisseaftale med EU, der bliver forsinket igen og igen? Klik her og lyt til dagens afsnit af Du lytter til Politiken.