| | Flyder din indbakke og sociale medier også over med rejsehilsner fra dine venner, kollegaer og naboer â og deres skønne billeder af både, der vugger i strandkanten, pad thai, solstole og kokosdrinks? Måske føler du næsten, at du allerede har set eller oplevet alt, hvad Thailand har at byde på?
Vi har et spændende forslag til dig Tag til Nordthailand! Her kan du glæde dig til at opleve vilde elefanter i junglen, afsidesliggende landsbyer med egen te-produktion, varme kilder, gæstfrie lokalsamfund med minoritetsfolk, brusende vandfald og duftende markeder. Nordthailand er en sand fest for sanserne og ligner på ingen måde de billeder, mange forbinder med Thailand. Her kommer kun få besøgende, lokalbefolkningen er nysgerrig og imødekommende, oplevelserne er så autentiske, som de overhovedet kan blive, og kulturen er så unik og fascinerende, at det kilder i maven.
|
| | Vores kollega Elin har for nylig rejst rundt i regionerne Lampang og Mae Hong Son, hvor hun fik et fascinerende indblik i livet i Nordthailand â fra små landsbyer langt ude på landet og livlige aftenmarkeder til frodige og fredfyldte nationalparker, hvor elefanterne vandrer frit rundt. Lad dig inspirere af Elins rejseberetning fra Nordthailand her, og glæd dig til et helt andet Thailands-eventyr, end du nogensinde har forestillet dig.
|
| | "Da vi ankom til te-byen, var jeg ikke i tvivl om, at jeg befandt mig så langt væk fra Thailands velbesøgte turistøer i syd, som jeg overhovedet kunne komme. Her blev vi mødt af byens overhoved, der præsenterede sig selv og stolt fortalte om sin landsby, som er kendt i hele Thailand for at have en af landets bedste te-sorter. Her har man dyrket te i mere end 200 år, og størstedelen af landsbyens 400 indbyggere arbejder med enten te-produktion eller -dyrkning. Ud over te, tilbyder landsbyen også homestays til dem, der ønsker at opleve livet i en nordthailandsk bjerglandsby helt tæt på. De fleste gæster bliver her typisk en nat eller to, tager på vandreture i det frodige landskab, falder i søvn til lyden af junglens dyr, drikker utallige kopper te, deltager i workshops om te-produktion og andre lokale håndværk og får en fornemmelse af, hvordan livet i en thailandsk bjerglandsby ser ud. Det var den mest afslappende og rolige oplevelse, og jeg ville gerne være blevet her et par dage mere for virkelig at komme ned i tempo." Krydr din Thailandrejse med unikke oplevelser, hvor du både får lov at bo på homestay og lærer om den fascinerende te-produktion.
|
| | "Parken tager kun imod et begrænset antal besøgende ad gangen, og vi fik kun lov til at observere elefanterne på afstand. Her lever de deres liv uforstyrret, og vi mennesker er blot tilskuere i deres verden. Det var både spændende, lærerigt og charmerende at se disse venlige kæmper bevæge sig rundt mellem de grønne enge, den tætte skov og den stille sø, hvor de tog sig et forfriskende bad. Oplevelsen var et dejligt eksempel på, hvordan Thailand arbejder for at give tidligere arbejdselefanter en ny tilværelse i frihed." Vil du også opleve Nordthailands vilde elefanter? Så tag et kig på dette rejseforslag ðð¼
|
| | "Resortet er âfor naturelskeren, der søger ro og afsondrethedâ â og det var præcis, hvad vi fik her! Midt ude i junglen fandt vi et paradis med de fineste små bungalows, med udsigt over frodige rismarker så grønne, at de næsten blændede. Midt i markerne ligger en pool, der tilbyder skøn afkøling i eftermiddagssolen, samt en restaurant, der serverer lækre lokale retter tilberedt med råvarer fra området. Hvis du rejser til denne region, er et ophold her næsten et must â ikke mindst fordi din bungalow ligger lige op ad en stor nationalpark fyldt med både vandrestier og brusende vandfald. Som om det ikke var nok, så tilbød resortets søde hund også sit følgeskab på vores vandretur og sørgede for, at ingen for vild i junglen." Vil du også forkæles med disse afsidesliggende og naturskønne omgivelser? Så lad dig inspirere af vores rejseforslag, hvor vi har inkluderet overnatning på netop dette resort ð
|
| | "Den oplevelse der gjorde størst indtryk på hele min rejse, var vores besøg i to stammelandsbyer. Her føltes det som at træde ind på et levende museum, hvor vi fik et indblik i, hvordan det er at være en del af Nordthailands minoritetsfolk. Vi blev mødt af landsbybeboerne med åbne arme og brede smil, og de viste os rundt i deres hjem, skole, forsamlingshus og den lille butik, hvor de solgte dagligvarer. Det der især inspirerede mig, var da de fortalte om deres måde at leve i harmoni med naturen på â uden at belaste miljøet unødigt. De fortalte om deres fokus på bæredygtighed og økologisk landbrug, hvordan de næsten udelukkende lever af det, naturen giver dem, og hvordan de tager vare på områdets planter og dyr." Vil du også opleve stammefolkenes unikke kultur her i Nordthailand? Krydr din rejse med en cykeltur gennem flere af Nordthailands bjergbyer ðð¼
|
| | Du ved sikkert allerede, at vi er eksperter i at skræddersy rejser, så de passer til netop dine ønsker. Derfor hjælper vi dig gerne med at kombinere oplevelser i Nordthailand med nogle af nabolandene eller afslapning på en af Thailands mere ukendte øer. Gå på opdagelse i vores mange rejseforslag til Thailand, og find din drømmekombination!
|
| | Det er faktisk lige så nemt at rejse nordpå, som det er at komme til øerne i syd! I stedet for at flyve til Phuket og rejse i flok med de mange andre, så flyver du blot til Bangkok og derfra direkte videre til Chiang Mai. Kun en time efter at have forladt storbyen befinder du dig i et frodigt paradis â langt væk fra turistmasserne! ð¤©
|
|