Sommerudstilling: Frirum Sommerens udendørsudstilling Frirum handler om bevægelsesfrihed og fællesskab i en tid, hvor frihed såvel som personligt frirum forhandles politisk og diskuteres i ethvert privat hjem. Frirum sætter fokus på åbne og lukkede rum, grænser og frihed. Spektakulære værker fra ARKENs samling samt værker af Karolin Schwab indtager lagunen og landskabet omkring ARKEN. Værkerne indbyder til nye perspektiver på os selv, hinanden og ikke mindst vores omgivelser. Udstillingen kan opleves fra tirsdag den 9. juni. Få et kort over skulpturparken og værkerne i billetsalget på ARKEN. Læs mere |