
OPRÅB: WAS IST KUNST?
Fredag den 19 oktober kl. 12-14
Kast jer ud i et par sjove, vilde og provokerende timer om kunst!
Kunsthal NORD inviterer byens børn og voksne til et inspirerende arrangement, der ikke blot begrænser sig til underholdning.
Underholdende skal det nok blive, men vi tør også garantere, at både børn og forældre kommer til at lære noget. Undre sig. Blive provokerede. Måske endda lidt chokerede – og helt sikkert have noget at tale om på vej hjem!
I løbet af foredraget slår vi ned i kunsthistorien og ser på nogle af de mest skelsættende, nytænkende, provokerende, tankevækkende og svært tilgængelige værker – og i vort møde med kunsten vil vi se, at gode kunstnere kan lave andet og meget mere end smukke malerier og farvestrålende totalinstallationer.
Den bedste kunst har potentialet til at forvirre, igangsætte, ændre – og så kan den være vild og spændende og sjov og fræk og flabet.
Foredraget er henvendt til børn i alderen 7-12 år og deres forældre.
Arrangementet er gratis, der er saftevand og kaffe, og fri entré til Kunsthal NORD.
LEDIGE VÆRKSTEDSPLADSER
Nordjyllands Kunstnerværksted har i øjeblikket ledige værkstedspladser på alle sine tre værksteder. Der er ansøgningsfrist den 23. oktober.
Værksted 1: Mulighed for f.eks. at arbejde inden for genrerne maleri, tekstil og computer.
Værksted 2: Grafisk værksted indrettet med relevant udstyr til arbejde med stentryk, dybtryk og højtryk.
Værksted 3: Skulptur- og installationsværksted med overdækket udendørs og indendørs faciliteter med mulighed for at arbejde med værker i stor skala og materialer som f.eks. sten, træ, beton og gips.
Se hele opslaget her
 TANKEVÆKKENDE OG HISTORISK
Frem til 28. oktober kan du opleve to udstillinger i Kunsthal NORD: Livbjerg og Worsøe, 'Transmission from Dark Spaces'. Læs mere her. Christjern Schobius, 'Det Tabte Paradis' Læs mere om udstillingen her.

OPLEV DEN AKTUELLE KUNST I AARHUS
I SAMARBEJDE MED FOLKEUNIVERSITETET INVITERER VI PÅ KUNSTEKSKURSION TIL AARHUS
Onsdag d. 31.10.2018 kl. 08:15
Læs mere om arrangementet og tilmeld jer her Ta' med på en inspirerende tur til Aarhus. Vi mødes i Thomas Boss Gade fra morgenstunden og tager sammen afsted i bus til landets næststørste by. På Aros Aarhus Kunstmuseum bliver der introduceret til de faste samlinger og til de aktuelle særudstillinger med den danske symbolist Agnes Slott-Møller og den amerikanske maler Julian Schnabel, der bl.a. er kendt for sine enorme malerier, der indeholder store stykker smadret porcelæn. Vi vil også besøge Kunsthal Aarhus og et par af de bedste gallerier og kunstnerdrevne udstillingsrum.
Turguider: Kunsthalsleder Henrik Broch-Lips og billedkunstner Jesper Olsen |