Godmorgen og velkommen til ugens sidste politiske morgenpost.

Det har været en begivenhedsrig uge: Tirsdag åbnede Folketinget, og statsminister Mette Frederiksen holdt sin åbningstale, og i går var det så åbningsdebat. Og selvom åbningsdebatten sædvanligvis er lang, var gårsdagens en usædvanligt lang én af slagsen.

Med 16 timer og 45 minutter var debatten en af de længste åbningsdebatter i mange år.

Og når der krydses klinger på Christiansborg i så lang tid, kan man ikke undgå, at der kommer mange kuriøse og interessante diskussioner frem – det gjorde der selvfølgelig også i går.

Men vi starter ved en lidt teknisk historie, som endte med at fylde utrolig meget i går – også i åbningsdebatten – og som derfor er vigtig at have kendskab til.

Ifølge Zetland har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nemlig spillet en usædvanlig rolle i forhold til den ulovlige åben dør-ordning, som gav virksomheder mulighed for at sætte vindmøller op uden at betale staten for at få lov til det.

For at redde åben dør-ordningen blev der oprettet et særligt havvindudvalg med Løkke i spidsen. Og ordningen kunne reddes, hvis det først til mølle-princip, der før havde rådet, blev erstattet af et princip om fri konkurrence.

Zetland skriver dog, at embedsværket i stedet blev sat til at arbejde med en helt anden model, hvor virksomheden CIP ville få mulighed for at matche alle bud, der måtte komme fra konkurrenterne – det er en mulighed, ingen andre aktører har fået tilbudt.

Flere anonyme embedsmænd fortæller, at de opfattede det som et forsøg på at redde en række vindmølleprojekter, som CIP allerede havde sat i søen. Og en minister vurderer, at det har forsinket udrulningen af havvind i Danmark.

Løkke selv afviser dog alt.

»Jeg er fucking ligeglad med, om det er CIP eller Ørsted eller en tredje part. Det handler om at få noget op at stå. Og bevare noget dansk kompetence,« siger han til Zetland.

Dagens Løkke-sag

Og den sag har som sagt fået meget opmærksomhed.

Ifølge DR har en samlet opposition indkaldt Lars Løkke Rasmussen i samråd for at få svar på deres spørgsmål.

Men oppositionen kunne tydeligvis ikke vente. Derfor benyttede flere ordførere muligheden for at få stillet nogle spørgsmål under gårsdagens åbningsdebat, da Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, var på talerstolen, som både Berlingske og Politiken skriver.

Oppositionen ville blandt andet vide, om det virkelig kunne passe, at Løkke havde givet CIP særstatus, og hvorfor Folketinget ikke var blevet informeret om nogle af de ting, man kunne læse i Zetland.

Noget konkret svar kom der dog – muligvis forståeligt nok – ikke fra Monika Rubin.

»Jeg tror, vi skal passe på herinde i Folketinget at lave alt for hurtige konklusioner ud fra, hvad der står i medierne. Der bliver vi nødt til simpelthen at give det noget tid til at blive klogere på, hvad der er op og ned i den konkrete sag«, sagde hun ifølge Politiken.

Hun var dog ikke den eneste, der fra talerstolen måtte agere værn for Lars Løkke.

Også statsministeren måtte, da hun endelig kunne gå på talerstolen omkring midnat, forsvare Løkke.

»Hvem er egentlig den ansvarlige ressortminister?« ville LA-leder Alex Vanopslagh gerne vide.

Og det gav ifølge Mette Frederiksen god mening, at Løkke var inde over det, da åben dør-ordningen også havde noget med EU at gøre.

»Det ville være mere mærkeligt – tangerende bizart – hvis Lars Løkke ikke var optaget af det,« fik hun derefter sagt.

Berlingskes udsendte liveblog-ekvilibrist, Rasmus Bragh Schulz, kunne berette om en tydeligt irriteret Mette Frederiksen, hvis dagsorden ufrivilligt var blevet kapret af udenrigsministeren, der sad på forreste række og hostede »ofte, højt og voldsomt«, mens statsministeren måtte forsvare ham.

Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, har også begået en analyse om sagen, og ifølge ham har den »potentialet til at eksplodere mellem hænderne på statsministeren«.

Læs hvorfor lige her.

Dagens analyse

Vi rykker over til Jyllands-Posten.

Avisens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, har nemlig begået en analyse efter åbningsdebatten, hvor han kommer ind på de tre temaer i åbningsdebatten, der peger frem mod de næste måneder i dansk politik.

1. Bureaukratisk frisættelse

Regeringen vil gøre op med bureaukrati og frisætte – i første omgang folkeskolen, tyder noget på.

Ifølge Dahl er det dog bemærkelsesværdigt luftigt, hvad regeringen konkret vil gøre. Og det giver måske meget god mening, bemærker han:

»Hver eneste regel, der er indført, er jo indført af en grund. Det kan hurtigt få utilsigtede konsekvenser, når de bliver afskaffet.«

2. Kamp mellem Venstre og Danmarksdemokraterne

Kampen mellem Venstre og Danmarksdemokraterne ser ud til at intensiveres de kommende måneder.

Partiformand Inger Støjberg (DD) trykker Venstre på maven over en kommende CO₂-afgift på landbruget og ved, at det gør ondt på partiet. Omvendt ved Venstre, at Støjberg får svært ved at stå udenfor en kommende skatteaftale, selvom hun er skeptisk over for topskattelettelser.

3. Mulig ny Løkke-sag

Og så kommer han – selvfølgelig fristes man til at sige – også ind på en mulig ny Løkke-sag. Du, kære læser, er dog nok allerede sat ind i, hvorfor dén sag fylder meget.

Dagens Trump-kompliment

Vi skal forbi historien bag dagens overskrift.

Når der afholdes maratondebatter i Folketingssalen, opstår der ofte kuriøse ordvekslinger. Og det skete også i går.

Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, gjorde sig nemlig bemærket, da han stod på talerstolen. Det skriver TV 2.

I sin ordførertale havde han spekuleret i, om »eksplosionen« i udgifter til det specialiserede socialområde hænger sammen med, at det blandt folk fra Mellemøsten »er alt for almindeligt, at man bliver gift med sin fætter eller sin kusine og derfor får syge børn«.

Det faldt SF'eren Lisbeth Bech-Nielsen for brystet. Hun kaldte blandt andet Messerschmidts udtalelser for »fuldstændig udokumenteret«, før hun langede ud efter Messerschmidts ageren.

»Det der, det er jo simpelthen bare trumpisme i en dansk version. Det er fuldstændig udokumenteret, hvad ordføreren står og siger,« sagde hun skarpt.

Men det gav Messerschmidt ikke meget for. Og anklagen om trumpisme, bedyrede han, tog han blot som et kompliment, før han rundede af med en reference til den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps slogan:

»We'll make Denmark great again.«

En bemærkning, der fik Lisbeth Bech-Nielsen til at ryste på hovedet og rulle med øjnene.

Dagens korte historier

1. Valget til Europa-Parlamentet vil blive afholdt den 9. juni 2024. Det sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde på Christiansborg torsdag. Der skal vælges 15 medlemmer til parlamentet, og stemmeurnerne lukker klokken 21:00 dansk tid.

2. Moderaterne vil give skattelettelser for milliarder til erhvervslivet. Det skriver Børsen. Det skal sikre mere gunstige vilkår til danske iværksættere.

»Det er væsentligt for os, at vi giver virksomhederne bedre vilkår, så de bliver i Danmark og vokser sig store. Og vi kan ikke løfte dansk iværksætteri uden også at inddrage skattepolitik. De to ting hænger sammen,« siger Charlotte Bagge, erhvervsordfører for Moderaterne, til Børsen.

3. En række økonomer dumper Mette Frederiksens appel til danskernes om arbejdsmoral. Det skriver Berlingske. Ifølge økonomerne vil appellen om at arbejde mere være effektløs – blandt andet fordi der ikke er nok incitament for danskerne til at hæve arbejdstiden.

Dagens program

Udenrigsministeren mødes med færøsk kollega

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødes i dag med Færøernes udenrigsminister Høgni Hoydal i København.

12:30: Justitsministeren uddeler tjenestemedaljer

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) uddeler Justitsministeriets Medalje for International Tjeneste til knap 100 tidligere udsendte politifolk. De pågældende politifolk tildeles medaljer for udsendelser i perioden fra år 1948 til 2021. De tidligste tildelinger går til politifolk, som har været udsendt i forbindelse med konflikten på Cypern i 1960erne.