Politisk Morgenpost
ONSDAG D. 28 FEBRUAR
KØB ABONNEMENT

 
Partiveteran åbner op om skæbneopgør: Fra sit badeværelsesvindue kunne han høre om rivalernes angrebsplaner

Godmorgen og velkommen til onsdagens politiske morgenpost. 

Vi er nået halvvejs gennem ugen, og der er godt gang i dansk politik, så lad os straks dykke ned i dagens vigtigste politiske historier. 

Morgenposten lægger ud med at kigge en dag frem, fordi i morgen – torsdag – fremsætter miljøminister Magnus Heunicke (S) et lovforslag, der pålægger kommunerne at passe bedre på vores alle sammens drikkevand. 

Det skriver Jyllands-Posten

Forslaget kommer på baggrund af alvorlige bekymringer for fremtidige generationers adgang til rent drikkevand. Tirsdag præsenterede Danske Regioner en 20 sider lang rapport, der advarer mod at tage den høje kvalitet af drikkevand, vi har i dag, for givet. 

»Omfanget af forurening er nu så stort, at det i stigende grad udgør et ressourceproblem. Flere og flere vandværker er tvunget til at rense grundvandet for at kunne opretholde forsyningen,« skriver Danske Regioner blandt andet i rapporten. 

Til Jyllands-Posten anerkender miljøministeren udfordringen: 

»Vi skal beskytte vores drikkevand langt bedre, og det arbejde er regeringen i fuld gang med. Torsdag fremsætter vi et lovforslag, som vil pålægge kommunerne at sikre beskyttelse af de sårbare områder omkring vores drikkevandsboringer, de såkaldte BNBO. For nylig øgede vi drikkevandsfonden, der yder tilskud til beskyttelse af vores mest udsatte grundvand,« udtaler Heunicke til avisen. 

Hvis du er bekymret for kvaliteten af dit drikkevand, giver professor ved Københavns Universitet Jan H. Christensen, som har forsket i vandkvaliteten i Danmark, fem gode råd til rent drikkevand her

Dagens spekulationer 

Vi iler videre til Børsen, som kan fortælle, at spekulationerne om et internationalt topjob til statsminister Mette Frederiksen (S) ikke kun begrænser til spalterne i internationale medier. Den seneste tids mange analyser, der sender Frederiksen enten til EU som arvtager til Charles Michels plads som præsident for Det Europæiske Råd eller til en post som generalsekretær for NATO, har nemlig rodfæstet sig i både Socialdemokratiet og i SVM-regeringen. 

Som en socialdemokratisk kilde siger til Børsen, har Frederiksen decideret svært ved at skjule, at hun er på vej væk fra dansk politik. 

»Det er jo helt tydeligt, at hun går efter det, selvom hun siger det modsatte. Og vi venter bare på, hvad der sker,« lyder det altså fra en unavngiven socialdemokratisk kilde.

Vi skal ikke længere tilbage end til sidste sommer, før der sidst var massive spekulationer om Mette Frederiksens kandidatur til internationale topjobs. Dengang satte spekulationerne gang i en intens positionskamp internt i partiet, og de famøse kaffeklubber, hvor partimedlemmerne organiserer sig internt, blev for alvor vækket til live. 

Ifølge Børsen er arvefølgen sådan i Socialdemokratiet, at hvis Frederiksen er væk i morgen, er det finansminister Nicolai Wammen (S), der overtager formandsstolen, men justitsminister Peter Hummelgaard (S) er næste mand i rækken. Og mens Wammen-fløjen i partiet er forholdsvis sikre på at overtage roret ved et snarligt formandsskifte, håber Hummelgaards støtter, at Frederiksen trækker sit exit lidt. Jo længere tid, der går, jo større er Hummelgaards chance for at kunne udfordre Wammen i en formandskamp, lyder analysen. 

Det er heller ikke gået Socialdemokratiets regeringspartnere i Venstre og Moderaterens næse forbi, at Frederiksens forsikringer om, at hun ikke er kandidat til et topjob, nødvendigvis ikke kan eller skal tages for gode vare, skriver Børsen. 

Dagens internationale karrierevej

Det er umiddelbart ikke kun Mette Frederiksen, som potentielt kunne være lun på et job udenfor Danmarks grænser. Traditionelt har det været attraktivt for politikere at runde karrieren af i udlandet. Og nu gør regeringen det umiddelbart nemmere for politisk valgte at få en karriere som diplomat udsendt for Danmark. 

Det skriver Politiken , som kan berette, at regeringen barsler med en ændring af den såkaldte opslagsbekendtgørelse. Ændringen vil betyde, at regeringen frit vil kunne udpege ambassadører uden et forudgående stillingsopslag i fire år med mulighed for et ekstra år, og dermed give politisk valgte ambassadører samme vilkår som karrierediplomater, som har arbejdet sig op gennem udenrigstjenesten. 

»På den måde åbner man en ladeport for, at politiske udnævnelser kan ske i alle mulige tilfælde. Især det, at det kan ske uden opslag, er virkelig en uheldig tendens,« siger en meget bekymret Djøf-formand Sara Vergo til avisen.

Hun problematiserer, at regeringen nu åbner for endnu flere politiske udnævnelser i embedsværket. Allerede for tre år siden var diskussionen om politisk udvalgte ambassadører oppe og vende, da den daværende S-regering udnævnte Venstres Kristian Jensen til at repræsentere Danmark i et fremstød mod at sikre Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd. 

Og ifølge Martin Marcussen, som er professor ved Københavns Universitet og ekspert i den danske udenrigstjeneste, kan det være direkte uklogt at sende politisk udvalget i stedet for trænede diplomater, da politikere ikke nødvendigvis har samme form for etikette og kulturforståelse. 

Dagens smuglytter

Vi slipper ikke helt den tidligere Venstre-minister Kristian Jensen endnu. For Jyllands-Posten har begået et interview med bogaktuelle Preben Bang Henriksen, der i dag er Venstres retsordfører, men som har været en del af Venstres folketingsgruppe de seneste 13 år, og som på den baggrund har forfattet en bog sin tid i Venstre. 

I bogen reflekterer Bang Henriksen blandt andet over sin tidligere formand, Lars Løkke Rasmussens, bombe under gruppen, da han frem mod valget i 2019 åbnede for en alliance med Socialdemokratiet. En alliance, som daværende næstformand Kristian Jensen kritiserede offentligt. 

Til det efterfølgende sommergruppemøde på Kragerup Gods replicerede partinestor Claus Hjort Frederiksen med en gedigen skideballe til Jensen, som til gruppens forundring dog ikke virkede særlig overrasket over det store fur fra Hjort Frederiksen. 

Jensen havde nemlig – fortæller Preben Bang ifølge Jyllands-Postyen – gennem sit badeværelsesvindue »overhørt, hvordan Løkke og Hjort på bænken lige nedenfor havde planlagt slagets gang i detaljer, ganske uvidende om værelsesfordelingen«.

Foruden personlige anekdoter fra Venstres op- og nedture, kan man i Bang Henriksens nye bog blandt andet også læse retsordførerens tanker om en ny skat på salg af boliger. Et forslag, du kan læse mere om her

Dagens kvægavlerstrategi

I sidste uge præsenterede Svarer-udvalget sine modeller for, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan skrues sammen. Forleden blev så Landbrug & Fødevarers årlige sammenkomst for kvæg- og mælkebønder afholdt i Messecenter Herning. 

Jyllands-Posten var til stede og kan i dagens avis berette om, hvad der med alt sandsynlighed bliver landbrugets foretrukne talelinjer i kampen mod en afgift, der ender med at koste danske landmænd dyrt. 

Fra scenen i messecentret kunne de fremmødte høre Landbrug & Fødevarers kvægformand, Christian Lund, tale dunder mod økonomernes forslag til en afgift på landbruget. 

»Som jeg sagde til Landbrugsavisen her i onsdags: Nu kan vi faktisk se, hvor galt det kan gå,« sagde han.

Inden han ifølge Jyllands-Posten satte lighedstegn mellem en CO2-afgift og geografisk skævhed, udflytning af arbejdspladser til udlandet, fødevareusikkerhed i en usikker verden og ikke mindst vil en afgift koste arbejdspladser i landdistrikterne. 

Og meget tyder på, at det kan blive rigtig tungt for landbruget. 

Ifølge Altinget er det nemlig kun én af Svarer-udvalgets tre modeller, der opfylder regeringens krav i regeringsgrundlaget. Nemlig den, der er dyrest for landmændene. 

I regeringsgrundlaget står klart og tydeligt, at »klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.« Og det er altså kun den model, der koster landmændene en afgift på 750 kroner per udledt ton CO2, der opfylder det mål. 

Dagens korte historier 

  1. Regeringen er enige om at udskifte samtlige medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Det skriver Berlingske. Tilsynet var det organ, der udløst en af danmarkshistoriens største spionskandaler. Det er endnu uklart, hvem der skal træde i de nuværende medlemmers sted. 
  2. Det er ikke lykkedes tilstrækkeligt at stramme loven om trossamfund for at komme vielser af mindreårige til livs. Derfor vil fungerende kirkeminister Thomas Danielsen (V) stramme reglerne yderligere, så det bliver umuligt for særligt muslimske imamer at vie piger under 18 år. Det skriver Kristeligt Dagblad.
  3. Selvom Mike Fonseca officielt er tilbage i Folketinget som løsgænger, så spøger han stadig i Moderaterne. Eller det gør i hvert fald hans ordførerskaber, som nu skaber intern splid i partiet, der ifølge Ekstra Bladet ikke kan blive enige om, hvem der skal overtage Fonsecas poster. Ifølge avisen handler det om følgende ordførerskaber: kulturordfører, indenrigsordfører, ældreordfører, beredskabsordfører og epidemiordfører. 

Dagens program 

Gruppemøder 

12.00-13.00 Dansk Folkeparti
11.30-13.00 Moderaterne
12.00-13.00 Venstre

9.30: Åben høring om det lokale demokrati og folkekirkens tilstedeværelse i fremtiden

Folketingets Kirkeudvalg afholder i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen en åben høring om lokalt demokrati og folkekirkens tilstedeværelse.

9.30: Åben høring om kommunernes økonomi

Folketingets Indenrigsudvalg afholder en åben høring om kommunernes økonomi. Ved Indenrigsudvalgets høring vil en række eksperter og interessenter belyse nogle af de problemstillinger, som mange kommuner står over for i dag.

13.00: Møde i salen

I dag er der møde i Folketingssalen. På dagsordenen er spørgetid med ministrene.

13.15: Åbent samråd om dansk støtte til UNRWA

Udenrigsudvalget har i dag kaldt minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) i samråd om Danmarks støtte til FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtning i Mellemøsten (UNRWA). Ministeren skal blandt andet redegøre for regeringens holdning til, at medarbejdere fra organisationen har forbindelse til Hamas terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023.

Det var alt for i dag.

Med venlig hilsen

Mads Hørkilde, journalist, madk@berlingske.dk

 
 
 
 
Grundlagt, 1749 af Ernst Henrich Berling
 
 
Berlingske Media A/S | Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark | +45 33 75 75 75
 
 
Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver
Tom Jensen, Ansv. chefredaktør
Mette Østergaard, chefredaktør
Stinne Andreasen Krak, digital redaktionschef
 
Følg Berlingske
 
 
 
 
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -