| | Her til morgen handler det om: | |
| | | | | Polen, hvor den nationalkonservative kandidat ser ud til at have vundet præsidentvalget | | | | markerne i Danmark, som gødes alt, alt for meget – til skade for havmiljøet og ikke mindst grundvandet | | | | en strid mellem politiet og Gældsstyrelsen om de kriminelle, der får deres gæld eftergivet | | | | et muligt terrorangreb i USA, hvor en propalæstinensisk gerningsmand brugte det, der beskrives som en flammekaster |
| |
| Foto: Aleksandra Szmigiel/Ritzau Scanpix |
| | Nationalkonservativ kandidat ser ud til at vinde valget i Polen | |
| | Landets valgkomité har oplyst, at alle stemmerne er talt op. Først mandag aften ventes komitéen dog at komme med et officielt valgresultat. Men allerede her til morgen har medierne udråbt den nationalkonservative kandidat til at være valgets sejrherre efter det, der i løbet af valgkampen har udviklet sig til at være et meget tæt løb. | |
| | Han har det store Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) bag sig. Et parti, der det seneste årti har haft meget stor indflydelse på polsk politik trods kritik fra blandt andet EU, som tidligere har klaget over det, PiS’ politiske repræsentanter har gjort ved pressefriheden og retsvæsenet i landet. | |
| | Nye tal viser, at der bruges alt for meget gødning på markerne | |
| | Næsten hver tredje mark i Danmark får mere gødning, end planterne har brug for. Dermed er der høj risiko for, at gødningen skylles ud i fjordene eller trænger ned i grundvandet. Den fremgår af en rapport, som Aarhus Universitet udarbejdede for Miljøministeriet i marts op til de politiske forhandlinger om den grønne trepart. Men rapporten har ikke været bredt omtalt før nu. | |
| | I Danmarks Naturfredningsforening er præsident Maria Reumert Gjerding – der sad centralt i udarbejdningen af den grønne trepartsaftale – overrasket over oplysningerne: »Det her er en bombe. Det er meget, meget opsigtsvækkende, og det er helt nyt for mig. Jeg sidder nærmest paf tilbage over, at der er så systematisk overgødning på visse afgrøder«. | |
| | Når en mark tildeles mere gødning, end planterne har brug for, vil noget af gødningen sive gennem jorden og ud i naturen. Det er ifølge flere forskningsrapporter en vigtig årsag til omfattende iltsvind i de danske kystområder. Derfor er gødning og kvælstof et centralt emne i den trepartsaftale, der skal redde det danske vandmiljø og sikre mere grøn natur. | |
| Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix |
| | Der er strid i det offentlige om det, at bandekriminelle får lov at slippe for deres gæld | |
| | Bandekriminelle kan få lov at slippe for at skulle betale deres gæld, hvis de siger, at de gerne vil ud af det kriminelle miljø. Det kan gøre det muligt for dem at få slettet gæld på flere hundrede tusinde kroner. Men håndteringen af det har ført til en strid mellem politiet og Gældsstyrelsen, skriver Berlingske. | |
| | Udadtil handler det om rollefordelingen og ansvaret for det, der foregår. Men det er mere i det, vurderer Michael Gøtze, der er ekspert i forvaltningsret ved Københavns Universitet: »Samlet set kan man godt have indtryk af, at alle forsøger at skubbe aben videre i en speget sag om gældseftergivelse«. | |
| | Der er tilsyneladende stor usikkerhed om, hvad politiet måtte fortælle Gældsstyrelsen, når den arbejdede med ansøgninger om at få lov at lade være med at betale det skyldige. Det førte til, at Gældsstyrelsen i april 2023 bag om at få »et mere formaliseret samarbejde med politiet« om ordningen og om at få bedre informationer med vurderinger af de ansøgere, der blev indstillet til gældseftergivelsen. Det ønske afslog Rigspolitiet, der kun ville videregive »rent objektive oplysninger«. Bag det kan ligge en opfattelse hos politiet af, at Gældsstyrelsen er gået for vidt, når den skulle hjælpe bandemedlemmer ud af deres gæld, vurderer Gøtze. | |
| Foto: Kevin Mohatt/Ritzau Scanpix |
| | Propalæstinensisk angriber brugte flammekaster mod sine ofre ved formodet terrorangreb i USA | |
| | En palæstina-aktivist har angrebet mennesker, der demonstrerede med krav om at få frigivet Hamas’ gidsler i Gaza, i den amerikanske by Boulder. Han har ifølge de foreløbige oplysninger benyttet brandbomber og en flammekaster og forsøgt at sætte sine ofre i brand. Blandt dem, gerningsmanden ramte, er ifølge CNN et overlevende offer for tyskernes jødeudryddelser i Europa. Mindst en person er ifølge den stedlige politichef hårdt kvæstet. Yderligere omkring fem mennesker er kommet til skade | |
| | Det føderale kriminalpoliti FBI har indledt en terrorefterforskning mod manden, der råbte »Befri Palæstina«, da han gik til angreb. Ifølge den amerikanske tv-stations oplysninger fik den anholdte i 2005 nej til indrejse i USA. Hvordan han alligevel er kommet ind i landet er endnu ikke klarlagt, men Det Hvide Hus’ vicestabschef, Stephen Miller, siger, at manden var kommet ind på et turistvisum og siden var blevet i USA. | |
| | Angrebet følger efter drabet på et ungt par i New York, der blev skudt ned af en venstrefløjsaktivist, der ser ud til at have begået ugerningen for at demonstrere sin støtte til palæstinenserne. Ofrene blev skudt ned for en uge siden, da de forlod Det Jødiske Museum i byen. Også ved det angreb råbte gerningsmanden »Befri Palæstina«. | |
| | Når der skabes unødig frygt hos kvinder | |
| | »’Skriv lige, når du er kommet hjem’. Det har jeg som ung kvinde fået at vide mange gange, når jeg har skullet begive mig alene hjem en sen nattetime. Det har du sikkert også fået at vide, hvis du ligesom mig går i byen fra tid til anden og går hjem efter mørkets frembrud. Du har sikkert også selv sagt det til en ven, der har begivet sig ud på den farefulde færd, som det er at gå hjem. Problemet er, at selv om intentionen er velmenende, fordrer det utryghed blandt de kvinder, som bliver bedt om at indberette, hvornår de befinder sig på deres bopæl. Selv om man ønsker, at éns nærmeste ikke bliver udsat for overgreb i nattelivet, giver det ikke nødvendigvis mening at minde dem om risikoen for, at et sådant overgreb kunne finde sted«. Mathilde Colbjørn Holst advarer i et læserbrev mod at minde hinanden om en fare, der ikke eksisterer. | |
| Foto: Sebastian Stryhn Kjeldtoft |
| | Gør som Nomas kokke og køb din næste køkkenkniv i Sakai | |
| | Der er helt stille i Sakai, bortset fra en metallisk klinken og klanken i sidegaderne. Klang, klang, klannnggg. Hammer rammer kulstofstål, så gnisterne fyger, når byens knivmestre forfiner det håndværk, man har praktiseret her i århundreder. Anime-nørder går på opdagelse i Tokyo, æstetikere finder skønheden i Kyoto. Men når kokke rejser til Japan, valfarter mange af dem til Sakai for at købe de ultimative køkkenknive. En af de lokale mestre er Mitsuaki Takada, som tager imod Politiken i sit værksted, skråt over for et 900 år gammelt tempel. Læs beretningen om kokkenes knivmæssige førstevalg. | |
| | Simon fik nyt hjerte: »Jeg følte, at jeg ville svigte mine børn, hvis jeg døde fra dem« | |
| | Fra nu af er alle danskere over 18 år registreret som mulige organdonorer. Også dig. Men vi skal stadig selv klikke os ind og bekræfte det, før det rigtig gælder. | |
| | Det er altså ikke den store forandring i forhold til før. Men politikerne håber, at den nye model alligevel vil få flere til aktivt at tage stilling. | |
| | I øjeblikket står over 400 danskere i øjeblikket på venteliste til et nyt organ. I 2023 døde 28, mens de ventede. Og hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du få noget at tænke over ved at høre, hvordan vores kollega her på Politiken – musikredaktør Simon Lund – oplevede de måneder og år, hvor han ikke vidste, om han ville overleve sin hjertesygdom. Og hvad et nyt hjerte har betydet for ham. | |
| | | | | Danmarks Statistik udgiver en opgørelse over sårbare gruppers sundhed. | | | | Retten i Horsens ventes at afgøre en sag mod Region Midtjylland, der er anklaget for ikke at have beskyttet 100.000 patientjournaler tilstrækkeligt. | | | | Retten i Aarhus indleder sagen om to kvinder, der døde efter at have fået alt for kraftige stoffer. Manden, der gav dem den, er tiltalt for uagtsomt manddrab. | | | | Retten i Hillerød skal afgøre, hvor længe en dansk-rwandisk mand skal sidde bag tremmer. Han blev ved en domstol i Rwanda idømt 20 års fængsel for deltagelse i folkedrab. Den straf skal nu konverteres til en afsoning i Danmark. |
| |
| Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN |
| | Droneteknologi har vist sig anvendelig til mange ting. | |
|
