I forbindelse med indberetninger af årsrapporter vil Erhvervsstyrelsen gerne præcisere, at virksomheder frivilligt kan vælge at indberette deres digitale bogføringssystem, selvom de endnu ikke er omfattet af loven. Lovkravet er at virksomheder med regnskabsperioder, der er startet efter 1.7.2024. skal indberette deres digitale bogføringssystem.
Vælger virksomheden frivilligt at indberette deres digitale bogføringssystem, er det vigtigt at taksonomien bliver opmærket korrekt i den supplerende instans under Information om digitalt standard bogføringssystem ved XBRL indberetningen, herunder at alle krævede felter er tagget.
Hvis virksomheden vælger ikke at indberette deres digitale bogføringssystem, da de endnu ikke er omfattet af loven, skal de undlade opmærkningen for Information om digitalt standard bogføringssystem.