- Klimaforandringer har stor betydning for den sikkerhedspolitiske situation. Der gemmer sig derfor et enormt potentiale i samarbejdet med erhvervslivet med al deres viden og interna-tionale forbindelser. Udviklingen af nye teknologier og grønne løsninger på forsvarsområdet kan være med til at stimulere dansk eksport og gøre Danmark til en endnu mere attraktiv militær samarbejdspartner.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen siger:
- Som en af landets største offentlige arbejdspladser, kan forsvarsområdet være med til at drive udviklingen af vigtig klimateknologi. Med et nyt klimapartnerskab med erhvervslivet, kan vi speede de teknologier op, der skal sikre nye grønne løsninger på forsvarsområdet. Fremover skal vi for eksempel kunne bruge strøm til grøn brændstof til vores kampvogne, jagerfly og krigsskibe og sikre energieffektive løsninger i forsvarets mange bygninger. Også her kan og skal Danmark være foregangsland.
Erhvervsminister Simon Kollerup siger:
- Med klimapartnerskaberne har vi allerede set, hvad godt samarbejde mellem regeringen og erhvervsliv kan føre med sig af gode ideer og grønne løsninger. Den skabelon skal vi tage med videre og bruge klogt sådan, at vi i fællesskab med erhvervslivet kan skabe grønne innovative løsninger i forsvarsindustrien. Det vil både være til gavn for den grønne omstilling og samtidigt biddrage til nye danske eksporteventyr.
For yderligere information kontakt:
Forsvarsministeriets pressevagt: 72810400 eller presse@fmn.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressvagt: 41723805
Erhvervsministeriets pressevagt: 91337007